Chefredaktør: Journalistikken skal leve lokalt

DEBAT: Det er en kendsgerning, at de penge, staten bruger på medier, er rygende skævt fordelt, når man ser på geografien, skriver Peter Orry, Jysk Fynske Medier.

Af Peter Orry
Ansvarshavende chefredaktør og direktør, Jysk Fynske Medier

Forestil dig valget i november til 98 byråd og fem regionsråd afholdt uden de lokale og regionale medier. Det er måske en stramning at hævde, at det ikke kunne lade sig gøre, men det er en kendsgerning, at vælgerne ville have vidst mindre om de emner og de politikere, der afgjorde placeringen af deres kryds.

Tusinder af historier om de væsentlige temaer. Tusinder af debatindlæg. Præsentation af alle kandidater. Hundreder af vælgermøder arrangeret af de lokale mediehuse. Skarpe analyser og baggrunde. Formidling af resultaterne helt ned til det enkelte stemmested i forsamlingshuset. Livedækning i ord, lyd og levende billeder valgnatten igennem, til magten var fordelt i rådhuse og regionshuse.

Og det er bare, når der er valg. I tiden mellem dem, som jo er den længste, er billedet det samme. De lokale medier skriver uendelige mængder af nyheder om livet dér, hvor læserne bor. De kritiske, der stiller magthavere til ansvar. De konstruktive, der fortæller om alt det, der går godt. De registrerende, som fortæller om livets gang. Læsermøder, arrangementer og debatter. Alt sammen om det helt nære og derfor allervigtigste i danskernes liv. Det er renlivet public service.

Sådan er det. Det er indiskutabelt, at ikke bare langt den meste kvalitetsjournalistik, men også den journalistik, som er tættest på hverdagen for læsere, brugere, lyttere og seere, bliver produceret uden for Ring 3.

Skævt fokus på DR-besparelser
Derfor er det skævt, når næsten det eneste brandvarme emne, mens vi venter på kulturminister Mette Bocks (LA) udspil, er diskussionen om, hvor meget DR skal beskæres, og hvem der bagefter skal hjælpe statsmastodonten med at levere public service.

Bestemt også vigtigt, men det afgørende er ikke alene, om det er statens medier eller de private, der skal have støtte til opgaven. I en tid, hvor regeringen flytter arbejdspladser fra København og ind i landet, er det mærkeligt, at vi ikke langt mere diskuterer, hvor i landet der bliver produceret kvalitetsjournalistik.

Det er nemlig en kendsgerning, at de penge, staten bruger på medier, er rygende skævt fordelt, når man ser på geografien. Det gælder både statens egne medier, som finansieres gennem licensen, og de private, der får produktionsstøtte og momsfritagelse. Hovedstaden får langt de fleste kroner.

Det kan man selvfølgelig argumentere for, fordi parlament og centraladministration holder til i København. Det er imidlertid ikke nok til at begrunde skævvridningen.

Spin foregår også på rådhusene
De vigtigste beslutninger for danskernes daglige liv bliver truffet lokalt, og derfor skal pressens kritiske lys være mindst lige så skarpt på rådhuse og regioner som på Christiansborg.

Også lokalt forsøger politikere, forvaltninger, politi, virksomheder og organisationer at spinne det billede af virkeligheden, de selv foretrækker. Ofte med kommunikationsafdelinger, der i mandtal overgår dagbladsredaktionerne i området. Der er mere end nogensinde brug for stærke lokale og regionale medier, og de er også udfordrede af læseres og især annoncørers ændrede medieforbrug.

Nogle vil måske anse det for lidt selvfedt og højstemt, når de lokale medier i deres udgivererklæringer fastslår, at de eksisterer for at understøtte demokrati og sammenhængskraft. Men det er ikke bare ord. Det er faktisk dét, de gør. Fra Skagen til Padborg og fra Ringkøbing til Rønne.

Det bør politikerne fokusere på, når de sætter sig til Mette Bocks bord.

Forrige artikel Ny debat: Hvordan sikrer vi dansk public service-indhold? Ny debat: Hvordan sikrer vi dansk public service-indhold? Næste artikel Filminstitut: Gør public service-puljen mere tidssvarende Filminstitut: Gør public service-puljen mere tidssvarende