Ny debatserie om medieforhandlinger

TEMADEBAT: Altinget inviterer en række medieaktører til at komme med deres bud på, hvad politikerne skal tage med til forhandlingerne om et nyt medieforlig. Mød panelet her.

Mette Bocks medieforlig er kommet i mindretal, hvorfor politikerne næste år skal forhandle om en ny aftale.
Mette Bocks medieforlig er kommet i mindretal, hvorfor politikerne næste år skal forhandle om en ny aftale.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Peter Pagh-Schlegel

Forligskredsen bag sidste års borgerlige medieaftale er i mindretal.

Derfor vil kulturminister Joy Mogensen (S) indkalde til nye medieforhandlinger, når hun i foråret 2020 vender tilbage fra barsel.

Her ønsker et politisk flertal, at der bliver bevilget flere penge til public service, mens der også i rød blok er stemning for at mindske skadevirkningerne af det tidligere medieforligs sparekrav til DR på 20 procent. Indtil videre er et af de mest diskuterede forslag til finansiering at beskatte internationale streaming- og techgiganter på deres danske omsætning.

Kulturministeren har dog også sagt, at hun ikke vil være en såkaldt "tilbagerulningsminister", men derimod ønsker at sætte sit eget præg på det kommende medieforlig.

Altinget Kultur har derfor inviteret en række aktører til at byde ind med, hvad politikerne også skal huske på, når de sætter sig ved forhandlingsbordet.

Mød debatpanelet her:

Ann Lykke Davidsen
Adm. direktør hos Loud, der byder ind på den nye DAB-kanal om kultur og folkeoplysning. Ann Lykke Davidsen har en fortid hos DR, hvor hun blandt andet har været redaktionschef på P3 og DR Aktuelt.

 

Jørgen RamskovJørgen Ramskov
Direktør for Radio24syv frem til 1. november, hvor kanalen mister sin sendetilladelse på FM4-båndet. Fra samme dato vil Jørgen Ramskov være direktør for Producentforeningen, der er brancheorganisation for producenter af film, tv og computerspil. Såfremt Radio24syv fortsætter med at sende på den udbudte DAB-kanal, vil han også fortsætte som bestyrelsesformand på kanalen.

 

Louise BrinckerLouise Brincker
Ny direktør i brancheorganisationen Danske Medier. Tidligere har hun været chef for Kulturministeriets Ledelses- og Kommunikationssekretariat og kommunikationschef i DR. Hun har desuden en lang baggrund fra Udenrigsministeriet som blandt andet chef for ministeriets presseenhed og ministersekretær.

 

Stine BosseStine Bosse
Formand for Djøfs TechDK-kommission, der i sommer kom med en række anbefalinger til beskatning af internationale tech-giganter. Hun har foruden en lang række bestyrelsesposter været aktiv deltager i den offentlige debat.

 

Søren Bo SøndergaardSøren Søndergaard
Folketingsmedlem og medieordfører for Enhedslisten siden 2015. Søren Søndergaard har også tidligere været i Folketinget (1994-2005) og medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU (2007-2014).

 

Tine JohansenTine Johansen
Formand for Dansk Journalistforbund siden juni. Forinden var Tine Johansen næstformand i forbundet, mens hun har en fortid som journalist og tillidsrepræsentant på Ekstra Bladet.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ann Lykke Davidsen

Kommunikationschef, Dansk Håndbold Forbund

Jørgen Ramskov

Afgående direktør, Producentforeningen (1/8-2024), formand for Copenhagen Film Fund og Teater Grob
journalist (DJH 1988)

Louise Brincker

Chefkonsulent, Udenrigsministeriet
cand.scient.pol (Københavns Uni. 1994)

0:000:00