DI: Miljøets valgkamp må og skal være mere end symbolpolitik

DEBAT: For første gang nogensinde er vi på vej ind i en valgkamp, hvor vælgerne sætter miljø og klima øverst på den politiske dagsorden. Som borgere kan vi gøre en lille forskel, men skal vi for alvor rykke noget, kræver det politisk handlekraft og en central rolle til virksomhederne, skriver Karin Klitgaard.

Af Karin Klitgaard
Miljøpolitisk chef i Dansk Industri

Danskerne vil gerne gøre noget godt for miljø og klima. Nogle af os går uden om de røde bøffer – eller skruer ned for indtaget af kød. Andre bruger delebiler, andre igen stofposer til vores indkøb.

Men meningsmålingerne viser, at vi vil have politikerne til at tage initiativer, som forbedrer miljøet og klimaet.

Det er der god grund til. Som borgere kan vi gøre en lille forskel. Men hvis vi for alvor skal gøre en forskel for miljø og klima, skal de rette rammer være på plads, og virksomhederne skal spille en rolle.

Virksomheder kan gøre Danmark grønnere
Et eksempel: Hvis vi alle sammen husker at slukke lyset, når vi går ud af et rum, sparer vi samlet på energien. Men virksomhederne kan udvikle elpærer, der bruger mindre energi, og så sparer vi, selv når lyset er tændt. Derfor skal mange miljøudfordringer i virkeligheden håndteres ved, at man forsker og udvikler nye løsninger. Det kræver, at politikerne prioriterer udvikling – for eksempel ved at give penge til MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram).

Virksomhederne er også i centrum, når vi taler om cirkulær økonomi. Målet er, at vi bliver bedre til at udnytte ressourcerne. Idealet er en verden uden affald, fordi alle ressourcer bruges igen og igen. Det kan enten ske ved, at vi genbruger produkterne, eller ved at vi genanvender materialerne i andre produkter. En række virksomheder står klar og vil gerne etablere sorteringsanlæg og lave en forretning ud af sekundære råvarer.

Ny organisering vil fremme cirkulær økonomi
Som borgere kan vi sortere affaldet. Men når vi ikke sorterer ens i hele landet, eller kommunerne vælger at etablere små anlæg i (ulige) konkurrence med virksomhederne, så gør det højst en lille forskel.

Både røde og blå regeringer har i de seneste mange år lagt an til at ændre på dette, men udspil og strategier er ikke blevet ført ud i livet. Usikkerheden afholder desværre virksomhederne fra at investere, og Danmark sakker længere og længere bagud, når det handler om at omsætte affald til nye ressourcer eller produkter. Imens sorterer vi alle sammen, uden at vi får fuld valuta for anstrengelserne.

Så kære politikere: Hvis I vil gøre en forskel for klimaet og miljøet, skal I lade virksomhederne spille en større rolle. Hvis I for eksempel gerne vil have, at vi bliver bedre til at genanvende plast, skal I se på organiseringen af affaldssektoren og lade virksomhederne trække det tunge læs! Så kan vi skabe et bedre miljø og flere arbejdspladser.

Forrige artikel Ingeniører: Kan vi få nogle strammere krav til bæredygtigt byggeri, tak Ingeniører: Kan vi få nogle strammere krav til bæredygtigt byggeri, tak Næste artikel Naturstyrelsen til Gjerding: Naturen har ikke brug for en one-size-fits-all-tilgang Naturstyrelsen til Gjerding: Naturen har ikke brug for en one-size-fits-all-tilgang
  • Anmeld

    Anthony Barrett

    En dansk kernedisciplin: geografisk forskellig affaldshåndtering

    I modsætning til f. eks. Sverige, hvor man i mere end 30 år har haft en så godt som ensartet - og indrømmet, ikke særligt køn at se på - løsning på lokal affaldshåndtering, så er der fortsat mindst 30 forskellige måder at gøre dette på i Danmark.

    Det må være indflydelsesrige interesseorganisationer, der er i stand til at opretholde, at f. eks. beholdere til affaldssortering ikke er standardiserede
    på landsplan.
    Det betyder bl. a., at når man tager på besøg eller ferie i andre landsdele blandt venner, familie og feriehusudlejere, er det en let sag at anbringe et stykke affald forkert.
    Hvis det var ens overalt, ville det være lige så let som at børste tænder og lige let for alle landets borgere - uanset alder - at lære, og som f. eks. at lære brugen af a,b,c,´en.

    I Sverige har den enkelte husholdning typisk to beholdere ved boligen:
    Den ene er til kompost, den anden er til øvrig dagrenovation, der er usorterbar.

    I lokalområdet er der opstillet - grimt udseende - store containere til:
    1. Blød plast
    2. "Pappar" som typisk er hård plast og kartoner.
    3. Metal: Dåser, metallåg til flasker
    4. Aviser o. l.
    5. Farvede flasker (f.eks. vin og øl) og glas.
    6 Klare flasker og glas.

    Det arkitektoniske udseende af de nævnte containere kunne vi nok udforme betydeligt kønnere her i Danmark, men systemet virker.

    Vi er langsomt ved at komme i omdrejninger i Danmark, men vi mangler fortsat at sortere blød plast, der har vist sig at være den helt store synder ud fra et forureningsmæssigt synspunkt.