Forskere: Ensidigt fokus på urørt skov løser ikke klima- og biodiversitetskrisen

REPLIK: Engelbreth Larsens fremstilling af urørt skov giver ikke mening på vores breddegrader. Under danske forhold giver dyrket skov nemlig et større bidrag til kampen mod klimaforandringer end urørt skov, skriver tre forskere fra Københavns Universitet.

Af Thomas Nord-Larsen, Emil E. Thybring og Niclas Scott Bentsen
Hhv. seniorforsker, postdoc og lektor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Urørt skov fremføres ofte som den billigste og mest effektive løsning på en af verdens store udfordringer: tabet af biodiversitet.

I Altinget 10. april 2019 fremstiller Rune Engelbreth Larsen de urørte skove som den billigste og bedste løsning på yderligere en udfordring: klimaforandringerne.

Med henvisning til en nylig artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature må man forstå, at skovene både kan fremme biodiversitet og give det største bidrag til kampen mod klimaforandringerne – hvis vi altså bare lader skovene udvikle og brede sig i fred.

Desværre holder denne fremstilling ikke ved nærmere eftersyn.

Langt fra Danmark til tropiske plantageskove
Analysen, som Rune Engelbreth Larsen henviser til, sammenligner skovgenopretning i troperne og subtroperne på naturens præmisser med plantageskove af hurtigvoksende træarter som eukalyptus og gummitræ, der fældes efter ti års vækst for at blive anvendt til papir og træplader.

Som forventeligt viser analysen, at mængden af kulstof fra atmosfærens CO2, der kan ophobes i de urørte skove, er meget større end den, der kan ophobes i plantageskove, som fældes hvert tiende år. Resultatet kan dog ikke udbredes som gældende for verdens skove generelt.

De danske og europæiske skove drives ikke på samme måde, og derfor giver Rune Engelbreth Larsens fremstilling ikke mening på vore breddegrader.

Under danske forhold giver de dyrkede skove og det træ, vi høster fra dem, et større bidrag til kampen mod klimaforandringer end urørte skove. I begge typer skov lagres CO2 i træerne, men kun ved at bruge træet i vores samfund kan vi høste væsentlige klimafordele.

Dyrkede skove giver løsninger til klimakrisen
Når vi bygger huse af træ, har vi mindre behov for andre materialer såsom beton.

Produktionen af cement til beton står på verdensplan for 8 procent af de menneskabte CO2-udledninger. Hvis man bygger med træ i stedet for beton, kan udledningen af CO2 fra eksempelvis etagebyggeri halveres, og træets kulstof kan lagres i lange tider.

Verdens befolkningstal stiger, og FN forventer, at vi runder 9,8 milliarder mennesker i 2050. I takt med at vi bliver flere mennesker, har vi brug for mere føde, flere materialer og mere energi.

For eksempel er den årlige indvinding af sand, grus og sten i Danmark steget med 44 procent siden 2010, og hovedstadsregionen har udsigt til, at de nuværende kilder til grus løber tør i det kommende årti.

De dyrkede skove og det træ, vi høster fra dem, kan imødekomme knapheden på råstoffer.

Træ kommer næsten færdiglavet fra naturens side, og nye træer vokser op i skovene, når modne træer fældes. Derfor kan det samme skovområde vedblive med at forsyne ikke bare os, men generationerne efter os med byggematerialer.

Træ og træfibre kommer derfor til at spille en afgørende rolle i den helt nødvendige udfasning af kul, olie og gas i energisektoren og energitunge materialer – den såkaldte bioøkonomiske omstilling.

Urørte skove kan ikke redde verden alene
Urørte skove er meget vigtige for at give naturen plads og understøtte bevarelsen af biodiversitet, men ensidigt fokus på urørte skove løser ikke udfordringerne med klima, biodiversitet og befolkningstilvækst.

Som et af de skovfattigste lande i verden har vi en helt speciel udfordring og dermed også mulighed for at øge skovarealet gennem etablering af ny skov.

Nye produktive skove vil desuden kunne bidrage til bevaring af biodiversiteten i de gamle skove. Enten ved en naturnær skovdrift, der tager mere hensyn til biodiversitet, eller ved at lade skove stå urørt.

Jo større arealer, der henlægges til urørt skov, jo større pres kommer der på andre ressourcer, og dermed skal større arealer eksempelvis anvendes til råstofindvinding af sand og grus.

Samtidig går vi glip af klimafordelene, ved at træ fra skovene erstatter andre, mindre klimavenlige materialer og energikilder.

Der er derfor behov for helhedsorienterede løsninger for skovene, for kun derved kan vi skabe et bedre grundlag for en bioøkonomisk omstilling af samfundet med større mulighed for lagring af CO2 fra atmosfæren, samt på sigt udvikling af artsrige skove til gavn for biodiversiteten.

Forrige artikel Our Fish til Eva Kjer Hansen: Stop overfiskeri, inden deadline overskrides Our Fish til Eva Kjer Hansen: Stop overfiskeri, inden deadline overskrides Næste artikel Peder Størup: Erstatningsnatur er ikke naturbeskyttelse Peder Størup: Erstatningsnatur er ikke naturbeskyttelse
  • Anmeld

    Bjarne Bo Jensen

    Det er jo ikke rigtigt

    Også tempererede skove der får lov at stå urørte binder generelt mere kuldioxid eller lige så meget kuldioxid som driftskove.

  • Anmeld

    Henrik Møller

    Ingen kilder

    Det er sådan set ret besynderligt, at 3 forskere fremlægger deres holdninger og synsninger uden at henvise til videnskabelig litteratur.
    Findes der ikke et videnskabeligt grundlag?
    I øvrigt er det helt væsentligt: Vi har 2 kriser. En klimakrise og en biodiversitetskrise.
    Plantager løser ikke biodiversitetskrisen. Det gør urørte skove.
    I Danmark er der en forsvindende lille del af det samlede areal, som udgøres af natur, og de urørte skove er endnu meget mindre.
    Vi beder ikke om en ensidigt fokus på urørt skov. Vi beder om blot en lille smule mere urørt skov.

  • Anmeld

    Bjarne Bo Jensen

    Det er nok fordi der ingen er

    Henrik Møller, ja det savnes, men det er nok fordi der ikke rigtigt er nogle studier der støtter deres påstande.
    De skriver endda, lidt uhyggeligt, at træfibre og træ skal medvirke til at udfase kul gas og olie.
    De efterspørger en helhedsorienteret løsning, måske skulle de i første omgang se på samlede problemstillinger omkring skovdrift og anvendelse af træ.
    F.eks. hvor lang er levetiden af gulvplanker, hustømmer og bygningstømmer i almindelighed.Selvom den kan være forholdsvis lang, er den jo ikke evig.
    Jeg ledte forgæves efter "sponsoreret af skovforeningen", men kunne ikke find det.

  • Anmeld

    Jonas Geldmann · Forsker, biolog

    Vi har ingen urørt skov

    Så er det jo heldigt at under 1% af vores skov er urørt, mens de resterende 99% dyrkes mere eller minde intensivt (det meste intensivt)... med det udgangspunkt vi har i Danmark, hvor stort set al vores skov er dyrket er ideen om at det er nødvendigt at tale imod mere urørt skov absurd og det er svært at tro der ikke ligger mere ideologiske bagtanker bag indlægget. Det Danmark ikke har, og det Danmark desperat har brug for er bare lidt urørt skov - punktum. Kan andre typer skov bidrage med noget? Sikkert, men lad os tage den diskussion når vi har nået at bare 5% af vores skove er urørte IKKE når det er tættere på 1

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Urørt natur, pesticider, økologi, velfærd og disrespekten over for alle der har ydet en indsats for at begrænse produktionen og dennes forventede ødelæggende konsekvenser.

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt landbrug - og til at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten, klimaet, miljøet, folkesundheden, denne verdens fattigste mennesker, samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Lars Brøndum · Biolog og naturhistoriker

    Skovene i Danmark har et ensidigt fokus på produktion

    Debatindlæggets tre forfattere skriver, at "[…] træets kulstof kan lagres i lange tider", uden dog på nogen måder, at komme ind på, hvor lang tid lange tider egentlig er - eller hvor stor en del af træets kulstof der overhovedet ender som gavntræ.

    Tal for skovindustrien selv viser, at det er under halvdelen af den samlede træproduktion, der bliver til gavntræ (for løvskov alene er tallet endda mindre end 1/3), mens resten ender sine dage som brænde eller "anden energitræ", fx flis.
    https://www.trae.dk/artikel/hugsten-i-skove-og-plantager-2011/

    Den typiske "omdriftstid" for skov oplyser skovindustrien selv til at være mellem 50 år (for rødgran) til 150 år (for eg), mens andre arter ligger et sted der imellem med, fx er omdriftstiden for bøg ca 100 år.
    https://www.trae.dk/leksikon/danske-skoves-traeer-og-traeproduktion-2/

    Dvs. at et nyplantet løvtræ maximalt får lov til at opsuge CO2 i omkring 150 år inden det fældes, hvorefter CO2-optaget - af naturlige grunde - ophører. Herefter bliver omkring 1/3 af træet til gavntræ, mens resten af træet ender som energitræ, der brændes af og returnerer den "lagrede CO2" til atmosfæren igen. Det er der med andre ord ikke meget oplagring i...

    Af den del af træet, der dog finder anvendelse som gavntræ, så kan man i forvente, at en vis andel af træet bruges til møbler og byggeri med "længere levetid", mens en anden del benyttes til fx "redskaber, ispinde og papir", der forventeligt vil have en relativ kortere levetid, inden det ender som affald, der brændes af på affaldspladsernes forbrændingsanlæg. Hvor meget, der går til hver produkttyper er dog ikke oplyst...
    https://www.skoven-i-skolen.dk/content/tr%C3%A6industri

    Af den andel af gavntræet, der anvendes til produkter med "længere levetid", der ender en del som møbler , mens andet ender i byggeri fx i form af gulve eller andre byggeelementer.

    For møbler beskrives levetiden for "møbler af høj kvalitet" som minimum 20 år, hvorfor det nok er kun er en mindre andel af alle møbler, der har en levetid på over 50 år...
    http://hojermobler.dk/om-hojer/miljo/

    Kigger vi mod gavntræ anvendt inden for byggeri, så angives det, at trægulve af høj kvalitet gerne har forventet levetid på mere end 50 år (de fleste typer gulv dog betydeligt mindre), men igen vil det også her kun være en mindre andel, der oplever at blive mere end 100 år gammelt...
    https://flottegulve.dk/shop/341-vedligeholdelse-af-traegulve-tips-og-tricks/

    De ca 100 år, som et trægulv nok maksimalt kan blive, svarer i øvrigt meget godt til den levetid, man vil kunne forvente af langt de fleste byggelementer, der bruges i byggeri i dag. Efter ca. 100 - 150 år, så er hovedparten af træelementerne i byggeriet skiftet ud med nye - eller bygningen er som helhed revet ned og erstattet af et andet.

    Det vil med andre ord sige, at det kun er en meget - meget! - lille del, af den CO2 som en produktionsskov optager, der reelt bliver bundet i "længere tid", svarende til ca. 250-300 år - hovedparten returneres til atmosfæren umiddelbart efter træerne er blevet skovet, mens resten frigives løbende over de næste 100 til 150 år.

    Havde man i stedet ladet skoven stå urørt, så ville træerne være blevet ved med at vokse og dermed have forsat deres optag og lagring af CO2 i mange hundrede år. Målinger viser fx, at selv 800 år gammel løvskov stadig har et netto-optag af CO2.
    https://www.nature.com/articles/nature07276

    Urørt skov har altså - også herhjemme - et kæmpe potentiale, når det kommer til lagring af CO2 og modvirkning af klimakrisen: Hvor produktionsskov kun vil optage CO2 i en relativ kort periode for derefter at afgive den igen, så vil urørt skov kontinuert optage CO2 i mere end 800 år, for derefter - permanent - at oplagre den, efterhåndens som skovens optag modsvares af den mængde, der frigives under den nedbrydning af dødt ved mm. Ønsker vi derfor at tage både klima- (og ikke mindst biodiversitets-)krisen alvorlig herhjemme, så er urørt skov et oplagt virkemiddel.

    Det betyder ikke, at vi ikke skal have produktionsskov - selvfølgelig skal vi det! - men lige nu er nærmest alt skov i Danmark produktionsskov. Det virker derfor mildest talt absurd, når indlægget tre forfattere konkluderer, at der er et ensidigt fokus på urørt skov... 99% af de danske skove har fokus på produktion, kun 1% er udlagt til urørt skov.

  • Anmeld

    Vivian Kvist Johannsen · Seniorforsker, KU, IGN

    Der brug for helhedsorienterede løsninger for skovene for at imødekomme de store kriser.

    Der lægges i artiklen op til at se skovene og vores landskab i en helhed, hvor der både tages hensyn til biodiversitet OG klima i erkendelse af, at der er afvejninger mellem et konkret skovlandskabs bidrag til løsningerne. Vi har brug for både skovlandskaber med biodiversitet som hovedmål og for skovlandskaber til produktion.
    Skoves klimaeffekt handler både om kulstoflageret i skovlandskabet og om bidraget til substitution af fossile energikilder og andre energitunge materialer. En række artikler kigger udelukkende på kulstoflageret i skoven på den lange bane, og får dermed ikke effekten for resten af samfundet med. Det er bl.a. her at skovrejsning kan bidrage til at lette presset på de værdifulde gamle skovlandskaber, gennem at sikre træ til materialer og energi. Derfor kan træplantning også hjælpe naturkrisen.
    Der bliver spurgt til lidt referencer for skoves effekt ift. klima.
    I IPCC's 2018 "Special Report. Global Warming of 1.5 ºC" udgør skove og skovrejsning samt biomasse fra skove et central element i de virkemidler, der opstilles for en udvikling der kan holde temperarut stigninger under 1.5 grader. Til gavn for mennesker og økosystemer, herunder truede arter.
    Ud over IPCC’s rapport kan følgende artikler nævnes til en start:
    Smyth, C. E., Stinson, G., Neilson, E., Lemprière, T. C., Hafer, M., Rampley, G. J., & Kurz, W. A. (2014). Quantifying the biophysical climate change mitigation potential of Canada's forest sector. Biogeosciences, 11(13), 3515-3529.
    Taeroe, A., W. F. Mustapha, I. Stupak and K. Raulund-Rasmussen (2017). "Do forests best mitigate CO2 emissions to the atmosphere by setting them aside for maximization of carbon storage or by management for fossil fuel substitution?" Journal of Environmental Management 197: 117-129.
    Lemprière, T. C., Kurz, W. A., Hogg, E. H., Schmoll, C., Rampley, G. J., Yemshanov, D., ... & Bhatti, J. S. (2013). Canadian boreal forests and climate change mitigation. Environmental Reviews, 21(4), 293-321.
    Gustavsson, L., Pingoud, K. & Sathre, R. Mitig Adapt Strat Glob Change (2006) Carbon Dioxide Balance of Wood Substitution: Comparing Concrete- and Wood-Framed Buildings. 11: 667.

  • Anmeld

    Emil Thybring · Postdoc

    Skovens kulstof cirkulerer - det samme kan ske i bygningsmassen

    Kære Lars Brøndum.
    Du har helt ret i at træ anvendt til byggeriet har en vis levetid som nok ligger på 50-100 år i første produkt og siden hen genanvendelse til fx spånplader efterfølgende. På et tidspunkt vil produkterne blive brændt til energi. Men at sige at det beviser at kulstof ikke kan lagres i lang tid i bygninger er forkert.
    Et område der har været skov i tusind år består ikke af tusind år gamle individer af træer. Nye træer vokser op i takt med at ældre træer fældes eller dør og rådner. Ved forrådnelse slippes CO2 ud igen, mens opvækst af nye træer optager CO2.
    Når bygninger rives ned og produkter af træ brændes lukkes CO2 ud, men hvis bygningen erstattes med en ny trækonstruktion, vil kulstoflageret blive fornyet - med nye komponenter. Eftersom en stor del af Europas bygningsmasse er opført i beton, er der et potentiale til faktisk at lagre kulstof i form af trækonstruktion i takt med at bygningsmassen fornyes.
    Alternativt bygger man med beton der forbruger store mængder energi baseret på fossile brændsler. Herved forøges mængden af fossil kulstof, vi skal håndtere i økosystemerne, og vi opnår ikke de fordele der er ved at bygge med træ i stedet for beton. Derudover forbruges sand og grus, råstoffer der ikke kommer igen efter indvinding. Modsat så vokser nye træer op i skoven ved foryngelse, hvorfor en fornuftigt forvaltet skov kan fortsætte med at levere materialer til os og fremtidige generationer.

  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen

    Mere biodiversitet

    Der er vel ingensom siger at vi kan undvære tømmer, Men det er imø. en mere rigtig beslutning at går den vej ,med mere uberørt skov. Det findes der, så og sige ikke, i danmark. Og at kalde det vi har skov er måske ikke den rigtige betegnelse, men , som nævnt, er plantager en mere rigtig betegnelse.
    Der er ikke mere biodiversitet i en plantage-skov, end i en by som jeg bor i. Og langt mindre end i en dårligt passet baghave.
    Det er et slag i luften. For vi har ikke uberørt skov i Danmark, måske foruden en lille plet midt i Rold Skov. Så en plan som siger 10 % uberørt skov og t0 % mindre plantage skov, syntes jeg ville være en god start. For er der behov for planlægning. Det er jeg enig i.
    I enhver plantage skov står der stabler af kævler , parat til salg til brændeovne. Det er jo næsten grotesk. Dette træ har måske taget noget co2 fra luften, men det giver det så rigeligt tilbage når man afbrænder det.
    Man kunne også starte en omlægning, så vi bruger mindre tømmer.
    Siden 1970 er der blevet 60 % færre vilde dyr på kloden.
    Vi har ikke så meget brug for at man slår et slag for plantage-skov, som vi har, Derimod har vi brug for mere uberørt skov. Ok , en skov som står uberørt, bliver nok aldrig helt uberørt. Men vi burde færdes der med respekt og ikke på mauntainbike. Og ikke som nu anlægge asfaltveje igennem dem.

  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen

    10 % mindre plantage skov

    Mente jeg selvfølgelig.
    En tastaturfejl.
    Beklager.

  • Anmeld

    Max Tranebæk · Flymekaniker

    Vi er blevet for mange mennesker på vores dejlige blå planet.




    Vi er blevet for mange mennesker på vores dejlige blå planet.

    Selvfølge binder urørt skov en begrænset mængde kulstof.
    Men rigtigt det er ikke meget.
    Men hvor er en urørt naturskov skønt.
    Vi kan selvfølge asfaltere og bygge huse alle steder men så vil vores dejlige blå planet blive ubeboelig.
    Og
    Jeg har med dyb undren fuldt med i at hvordan meget muslimske bandemedlemmer og autonome tosser
    har brændt biler og andet gods af i gaderne
    en brændende bil udleder store mængder ekstrem giftige stoffer, blandt andet store mængder dioksin.
    Måske skulle vi se på hvad den store indvandring fra Mellemøsten koster på miljøet og klimaet
    Jeg mener ikke islam har den store forståelse for miljø og klima

  • Anmeld

    Max Tranebæk · Flymekaniker

    en brændende bil udleder store mængder ekstrem giftige stoffer, blandt andet store mængder dioksin.


    Dioxin og dioxinlignende stoffer ( DLC ) omfatter dioxiner, furaner og PCB'er . De er blandt de mest giftige kemiske stoffer.

    Dioxin dannes ved forbrænding af chlorholdige kemiske forbindelser med carbonhydrider. Affaldsforbrænding er en vigtig kilde til dioxiner i miljøet.

    Dioxin er kræftfremkaldende, kan det skade immunsystemet og forstyrre hormonsystemet og forårsage alvorlige reproduktiv skade og barnets udvikling. Dioxin er forbundet til medfødte sygdomme, manglende evne til at opretholde graviditet, nedsat fertilitet, nedsat koncentration af sædceller, endometriose, diabetes, indlæringsvanskeligheder, undertrykkelse af immunsystemet, lungeproblemer, hudlidelser, nedsat testosteronniveau og mere. 1)

  • Anmeld

    Bjarne Bo Jensen

    Emil Thybring - vil du opstille et regnskab

    Hvor meget af Europas byggeri har du forestillet dig skulle bygges med tømmer, og hvor store skovarealer ville det kræve?
    Du må også godt opstille totalregnskabet (kuldioxid) for et byggeri i mursten eller beton og tilsvarende for træ.

  • Anmeld

    Emil Thybring · Postdoc

    Oversigter over bygningers miljøaftryk

    Kære Bjarne Bo Jensen.

    Hvis vi skal have en grøn omstilling af byggebranchen, så kræver det væsentligt mere træbyggeri i Danmark og resten af Europa. Det vil kunne mærkes på det samlede CO2-regnskab, fordi byggebranchen står for næsten halvdelen af det totale materialeforbrug i Europa, hvilket ikke er underligt da bygninger er de største menneskeskabte konstruktioner.
    Jeg skal ikke fastsætte hvor meget træ der skal bygges med, men hvis du ser lidt uden for landets grænser, så har en kommune som Växjö et mål om at komme op på 50 % offentligt træbyggeri og Sverige som helhed har et mål på 20 %. Det er svært at sige noget om skovarealerne, da det afhænger af materialeforbruget i forskellige byggetyper (CLT-byggeri, træskeletter, hybridkonstruktioner) og hvor intensivt skovene dyrkes. For tiden skoves cirka 60 % af den årlige tilvækst i Europas skove.

    Du kan se mere omkring CO2-regnskabet for bygninger i resultaterne fra Statens Byggeforskningsinstitut. De har sammenlignet miljøpåvirkningen af forskellige typer bygninger. Her er et nyhedsresumé:
    https://www.sbi.aau.dk/Nyheder/nyhed/bygningers-opfoerelse-er-mere-miljoebelastende-end-bygningers-drift.cid334580
    Og her er den fulde rapport:
    https://sbi.dk/Assets/Bygningers-indlejrede-energi-og-miljoepaavirkninger/SBi-2017-08.pdf

    Et træhusbyggeri indeholder typisk i omegnen fra 0,15-0,4 m3 træ per boligareal. Omregner du det til CO2, så svarer det til at lagre omkring 100-250 kg CO2 per kvadratmeter (det svarer til 1000-2500 ton CO2 per hektar omsat til enheder anvendt i skovforskning). Men den indlejrede CO2 er selvfølgelig kun en del af historien, fordi vi samtidig mindsker udledningen af CO2 ved ikke at skulle producere så megen beton og stål.

    mvh. Emil

  • Anmeld

    Bjarne Bo Jensen

    Bygninger Emil Thybring

    Jeg har læst og forsøgt at forstå indholdet i den fulde rapport, men det kræver en del baggrundsviden indenfor området, som jeg ikke har.
    er er dog et par ting jeg vil fremhæve.
    Dels at der såvidt jeg kan bedømme ligger nogle antagelser (altså ikke egentlige fakta) til grund for beregningerne.
    Dels at levetiden, som jeg læser det, er de samme for træbygninger og beton/stenbygningerne, hvilket jeg mener er en stor fejl.
    Den tredje ting jeg vil fremhæve, og som du ikke rigtigt svarer på er, hvor meget skov der forventes at skulle anvendes, hvis træbygninger skulle have nogen væsentlig klimabetydning.

  • Anmeld

    Emil Thybring · Postdoc

    Alle overordnede analyser bygger på antagelser

    Kære Bjarne Bo Jensen.

    En analyse af forskellige typer bygninger må nødvendigvis bygge på en række antagelser, fordi miljøpåvirkningen fra fx produktion, transport eller driftsenergi afhænger af hvordan materialer produceres, hvor langt de transporteres, og miljøpåvirkningen fra energiforbrug mange årtier ud i fremtiden. Derfor vil der være usikkerheder forbundet med den slags beregninger. Med den kommende indførelse af en frivillig bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet vil det blive mere almindeligt at gennemberegne miljøpåvirkningen for de konkrete byggeprojekter, og dermed vil materialevalg i forskellige dele af konstruktionen kunne direkte sammenlignes.
    Levetiden er naturligvis en vigtig faktor som er ukendt, fordi vi ikke ved hvornår et hus rives ned igen. Visse bygninger rives ned efter få år (fx HT-terminalen på Rådhuspladsen), mens andre står i over hundrede år (fx arbejderkvartererne i de københavnske brokvarterer). Det er ikke altid materialernes faktiske holdbarhed der er afgørende for hvornår et hus nedrives som også forskning fra Morten Birkved, Syddansk Universitet viser (se s. 10-14 https://www.e-pages.dk/odsgard/720/html5/).

    Jeg har svært ved at svare præcist på det nødvendige skovareal for at vi har nok træ til vores samfund (selvom det er et reelt spørgsmål). I Europa antager hugsten af træ fra skovene omkring 60 % af den årlige tilvækst, dvs. for hvert år tages der træ fra skovene svarende til 60 % af den mængde træ som de danner. Der er dog regionale forskelle med fx Sverige der hugger op mod 90 % og Danmark hvor hugsten er omkring 50 % af tilvæksten.

    Igen vil jeg dog fremhæve at klimaeffekten fra opførelsen af træbyggeri (eller anvendelsen af træ til andre nyttige formål) kommer i stor grad fra at vi anvender mindre af andre materialer som beton, der udleder store mængder CO2 at producere. Således står produktionen af byggematerialer i Danmark for omkring 10-15 % (vurderet af CONCITO). Alene produktionen af cement står på verdensplan for 8 % af de totale CO2-udledninger jf. IPCC's kilde Robbie M. Andrew (https://search.proquest.com/docview/1991096657/652CF317557544D3PQ/20?accountid=13607). Det er altså fire gange mere end hvad verdens samlede flytrafik udleder. Så det har en effekt at substituere energitunge materialer som beton (cement) og stål med mere grønne løsninger som træ.

  • Anmeld

    Bjarne Bo Jensen

    Grøn løsning?

    Jeg mangler at forstå, hvor meget skov der skal til for at træhuse kan bidrage væsentligt til klimaet.
    Hvis der allerede hugges 60% at tilvæksten (Europa), så er der jo ikke så meget tilbage til ekspansion!
    Er de 60% den samlede tilvækst, eller kun den del der anvendes til gavntømmer?
    Jeg er uenig i, at det er en grøn løsning, eller i det mindste baseret på klima, for at være en grøn løsning må man også inkludere biodiversitet!
    Referencen fra SDU er lidt for lang og uoverskuelig, hvis man ikke lige følger byggeteknologidebat.

  • Anmeld

    Emil Thybring · Postdoc

    Skovene kan og skal kunne "det hele"

    Kære Bjarne Bo Jensen.

    Det kommer an på hvad du mener med bidrager væsentligt. Træbyggeri bidrager til at lagre kulstof og fortrænge fossil kulstof fra vores samfund. Jo mere træbyggeri, jo bedre, for de produkter som træet kan erstatte er meget energitunge at producere (beton, stål) som derfor har et markant klimaaftryk.

    Det europæiske gennemsnit på 60 % af tilvæksten er den samlede hugst, men det gode ved anvendelsen af træ er at det er et fornybart materiale. Således vil du hvert eneste år kunne udtage samme mængde træ fra skoven (så længe hugsten ikke overstiger tilvæksten). Overslag fra Teknologisk Institut viser at man i Europa kan bygge mere end 600.000 boliger i etagebyggeri i træ om året, hvis blot 20 % af den uudnyttede tilvækst (dvs. 20 % af de resterende 100-60 = 40 % - altså 8 % af tilvæksten oveni de 60 %). Det er altså hvert eneste år vi kan forøge bygningsmassen med træbyggeri uden at det mindsker vores træressource i skovene. Se side 17 i nedenstående rapport:
    https://www.innobyg.dk/media/75014/fleretagers-traehuse-state-of-the-art.pdf

    Jeg beklager at artiklen omkring forskningen fra SDU er svært tilgængelig. Det er ellers rigtigt interessant hvad Prof. Morten Birkved arbejder med derovre.

    Du har helt ret i at det er meget vigtigt at fremme biodiversitet - også i skovene. Der er en løbende diskussion om, hvordan vi kan "gøre det hele" (biodiversitet, rekreation, vandbeskyttelse, klimaeffekt, produktion) i skovene som helhed. Når man ser fremad, så forventes en tredobling af behovet for træprodukter (se WWF Living Forest Report, kap. 4 https://www.worldwildlife.org/publications/wwf-s-living-forest-report-chapter-4-forests-and-wood-products). Det kræver at den samlede tilvækst øges - enten ved at have større skovområder eller ved at dyrke visse områder mere intensivt (eller begge dele), og så lade andre områder have biodiversitetsfremme som primære formål. Udfordringen er at skove tager tid at vokse frem til at kunne levere fx tømmer (omkring 50-60 år), så beslutningen om hvordan skovene i fremtiden skal se ud skal allerede træffes nu.

    Mvh. Emil

  • Anmeld

    Vivian Kvist Johannsen

    Bæredygtigheds mål og certificering

    Der er brug for en bæredygtig udvikling som bl.a. FN's bæredygtigheds mål er udtryk for. Det vil omfatte en bæredygtig øget brug af fornybare ressourcer og mindre brug af begrænsede ressourcer. Træ er fornybar i modsætning til beton.
    Træ kan høstes i skove hvor bæredygtighed er en rettesnor. Bæredygtighed der omfatter hensyn til biodiversitet (både i reservater og i den generelle forvaltning) og det økologiske system, såvel som hensyn til klima og økonomiske samt sociale forhold. Det er jo bl.a. Det certificeringsordninger kan bidrage til at dokumentere. Så er det op til os som forbrugere og politikere at prioritere dette både med økonomi og rammer.
    Samtidig, jo mere energi vi kan få fra vind, sol og vand, jo mere af det bæredygtigt høstede træ kan anvendes til materialer og byggeri.
    Der er brug for helhedsløsninger for skovene og for det samlede danske landskab. For måske er vores ønsker til både arealer og ressourcer højere end det, der bæredygtigt kan leveres, selv hvis vi vil købe bæredygtige produkter fra andre lande.

  • Anmeld

    Bjarne Bo Jensen

    Emil Thybring

    Ikke svært tilgængelig tror jeg, men referencen viser en hel række artikler, så hvad skal man vælge, hvis man ikke ønsker at bruge hele dagen.:-)

    Jeg forstår dog ikke de beregninger der siger, at kun 8% vil kunne bidrage med 600.000 boliger om året, for mig lyder det usandsynligt, at man kan frembringe den mængde tømmer, ikke blot brædder, om året uden at øge skovarealet.

  • Anmeld

    Emil Thybring · Postdoc

    Træressourcen er enorm men ikke uudtømmelig

    Kære Bjarne Bo Jensen.

    Ej, undskyld. Jeg ville henvise dig til artiklen "Det vi kalder bæredygtigt byggeri er slet ikke bæredygtigt" på siderne 10-14 her https://www.e-pages.dk/odsgard/720/html5/
    Det var ikke meningen at du skulle pløje det hele igennem :-)

    Jeg forstår godt, at du undres over tallene, men det skal ses i lyset af den svimlende store tilvækst i Europa (minus Rusland) på 840 mio. m3 træ hvert år (i EU er tallet 721 mio. m3 træ). Du har helt ret i at frembringelsen af savskåret træ med de rette dimensioner kræver at stammerne har den rette størrelse. Men en så enorm skovressource som forefindes i Europa har en bred fordeling af alderklasser, så lige nu og her er der rigeligt med træ. Med en forventet forøgelse af behovet for træ er det dog nødvendigt med mere skov (hvor der selvfølgelig afsættes plads til biodiversitet), så skovene også kan levere materialer til fremtidige generationer.
    Hvis du har tid og lyst til at dykke ned i tallene omkring Europas skove, så er her oversigten som rapporten fra Teknologisk Institut henviser til: "State of Europe's Forests" fra 2015 https://www.foresteurope.org/docs/fullsoef2015.pdf

    Mvh. Emil

  • Anmeld

    Morten

    Balancegang

    Det er jo egentlig i bund og grund den klassiske balancegang. Mellem på den ene side de behov vi mennesker har/skabet. Og på den anden side den jord og det miljø, som skal give os tingene.

    MVH//Morten
    https://www.uldum-hojskole.dk