Forskere: Ensidigt fokus på urørt skov løser ikke klima- og biodiversitetskrisen

Af Thomas Nord-Larsen, Emil E. Thybring og Niclas Scott Bentsen
Hhv. seniorforsker, postdoc og lektor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Urørt skov fremføres ofte som den billigste og mest effektive løsning på en af verdens store udfordringer: tabet af biodiversitet.

I Altinget 10. april 2019 fremstiller Rune Engelbreth Larsen de urørte skove som den billigste og bedste løsning på yderligere en udfordring: klimaforandringerne.

Med henvisning til en nylig artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature må man forstå, at skovene både kan fremme biodiversitet og give det største bidrag til kampen mod klimaforandringerne – hvis vi altså bare lader skovene udvikle og brede sig i fred.

Desværre holder denne fremstilling ikke ved nærmere eftersyn.

Langt fra Danmark til tropiske plantageskove
Analysen, som Rune Engelbreth Larsen henviser til, sammenligner skovgenopretning i troperne og subtroperne på naturens præmisser med plantageskove af hurtigvoksende træarter som eukalyptus og gummitræ, der fældes efter ti års vækst for at blive anvendt til papir og træplader.

Jo større arealer, der henlægges til urørt skov, jo større pres kommer der på andre ressourcer, og dermed skal større arealer eksempelvis anvendes til råstofindvinding af sand og grus.  

Thomas Nord-Larsen, Emil E. Thybring og Niclas Scott Bentsen
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Som forventeligt viser analysen, at mængden af kulstof fra atmosfærens CO₂, der kan ophobes i de urørte skove, er meget større end den, der kan ophobes i plantageskove, som fældes hvert tiende år. Resultatet kan dog ikke udbredes som gældende for verdens skove generelt.

De danske og europæiske skove drives ikke på samme måde, og derfor giver Rune Engelbreth Larsens fremstilling ikke mening på vore breddegrader.

Under danske forhold giver de dyrkede skove og det træ, vi høster fra dem, et større bidrag til kampen mod klimaforandringer end urørte skove. I begge typer skov lagres CO₂ i træerne, men kun ved at bruge træet i vores samfund kan vi høste væsentlige klimafordele.

Dyrkede skove giver løsninger til klimakrisen
Når vi bygger huse af træ, har vi mindre behov for andre materialer såsom beton.

Produktionen af cement til beton står på verdensplan for 8 procent af de menneskabte CO₂-udledninger. Hvis man bygger med træ i stedet for beton, kan udledningen af CO₂ fra eksempelvis etagebyggeri halveres, og træets kulstof kan lagres i lange tider.

Verdens befolkningstal stiger, og FN forventer, at vi runder 9,8 milliarder mennesker i 2050. I takt med at vi bliver flere mennesker, har vi brug for mere føde, flere materialer og mere energi.

For eksempel er den årlige indvinding af sand, grus og sten i Danmark steget med 44 procent siden 2010, og hovedstadsregionen har udsigt til, at de nuværende kilder til grus løber tør i det kommende årti.

De dyrkede skove og det træ, vi høster fra dem, kan imødekomme knapheden på råstoffer.

Træ kommer næsten færdiglavet fra naturens side, og nye træer vokser op i skovene, når modne træer fældes. Derfor kan det samme skovområde vedblive med at forsyne ikke bare os, men generationerne efter os med byggematerialer.

Træ og træfibre kommer derfor til at spille en afgørende rolle i den helt nødvendige udfasning af kul, olie og gas i energisektoren og energitunge materialer – den såkaldte bioøkonomiske omstilling.

Urørte skove kan ikke redde verden alene
Urørte skove er meget vigtige for at give naturen plads og understøtte bevarelsen af biodiversitet, men ensidigt fokus på urørte skove løser ikke udfordringerne med klima, biodiversitet og befolkningstilvækst.

Som et af de skovfattigste lande i verden har vi en helt speciel udfordring og dermed også mulighed for at øge skovarealet gennem etablering af ny skov.