Søren Wium: Tidsel i naturpakken påvirker biodiversiteten

DEBAT: En finte i naturpakken er, at urørt skov skal finansiere sig selv, ved at de mest værdifulde træer skal fældes og sælges. Men de mest værdifulde træer er de ældste, advarer biolog Søren Wium-Andersen.

Af Søren Wium-Andersen
Biolog

Blå blok er stolt af 'Naturpakken 2016', hvor der bliver udlagt 13.800 hektar urørt statsskov.

De anser naturpakken som den smukkeste blomst i deres grønne hat. Der er dog en enkelt tidsel i naturpakken, som alle stikker sig på.

En af finterne i den roste naturpakke er, at den "urørte skov" skal finansiere sig selv, ved at de mest værdifulde træer i skoven skal fældes og sælges.

Men de mest værdifulde træer er samtidig de ældste træer.

Det er de træer, som om relativt få år vil være så gamle, at de kan få hulheder, der er så store, at de kan rumme ynglende ugler, skalleslugere, hvinænder og sortspætter samt en spændende insektfauna og svampeflora.

Det er disse gamle træer, der har det største biologiske potentiale, der skal sælges, inden man kan begynde at passe på den biodiversitet, som var baggrunden for, at de pågældende skove blev udlagt som "urørt skov".

Skovens indtægter er mørkelagt
Hvert år skal der i den udlagte "urørte skov" fældes så meget, at nettoindtægterne løber op i 11,5 millioner kroner svarende til 835 kroner per hektar.

Løvskovsplantagerne friholdes for fældninger i 2026, mens nåletræsplantagerne først friholdes for fældninger i 2066.

Gennem de seneste måneder har Naturstyrelsen afholdt ekskursioner, hvor distrikter har fremlagt deres tanker om, hvad der skal fældes på de arealer, der skal udlægges som "urørt skov".

Det sker, ved at distrikterne påpeger, hvad og hvorledes det skal ske, samtidig med at styrelsen efterlyser input fra de fremmødte ekskursionsdeltagere om, hvilke ønsker de som skatteydere og skovgæster har til indholdet af "urørt skov".

Jeg har deltaget i en af disse ekskursioner og efterspurgte priser på de produkter, som skoven leverer.

Ikke engang skovens reelle indtægter på flis kunne deltagerne få oplyst af konkurrencemæssige hensyn. Så væsentlige informationer om skovens økonomi er lukket land.

Flere ubesvarede spørgsmål
Forvaltningsplanerne for en del af de "urørte skov" er nu i høring.

Men det, der reelt begrænser naturindholdet i 'Naturpakken 2016' – nemlig økonomien i projektet – omtales ikke i det udsendte høringsmateriale.

Der opstilles ikke scenarier, der viser de optioner for en højere biodiversitet, som publikum bør have, inden de kommer med deres høringsinput.

Det får mig til at stille disse spørgsmål:

  • Vil det være muligt at øge afdriften i de udlagte nåleskove og helt spare hugst i de udlagte mere biodiversitetsrige løvskove?
  • Hvor meget skal hugsten i nåleskovende øges for at reducere hugsten i løvskovene?
  • Er det muligt at øge produktionen af flis fra nåleskoven for at spare fældninger af gamle løvtræer?
  • Hvis prisen på flis forventes at stige med 11 procent om året frem til 2026, hvor mange færre løvtræer skal fældes for at få den nødvendige indkomst?

Ingen økonomisk ramme inden høring
Ingen af disse eller lignende spørgsmål berøres i de udkast til forvaltningsplaner, som miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har i høring frem til 26. maj.

At en høring bliver afholdt uden at inddrage de økonomiske rammebetingelser for høringen, er som at bede et orkester om at spille en symfoni af Beethoven uden blæsere.

Kort sagt: Det er et mangelfuldt materiale, der præsenteres i høringen, som kun kan resultere i ufuldstændige svar til at forbedre naturen.

Derfor ser jeg gerne, at miljøministeren udsender de reelle økonomiske rammebetingelser for projekt "urørt skov".

Brug penge fra pyntegrøntprojekter
Indtil disse betingelser foreligger, bør Miljø- og Fødevareministeriet anvende midler til projekt "urørt skov" fra diverse pyntegrøntprojekter, som er blevet præsenteret i en lind strøm af pressemeddelelser gennem de seneste seks uger.

For det giver ikke megen mening, at Naturstyrelsen anvender 300.000 kroner på et projekt for bi- og insekthoteller, der skal give insekterne en hjælpende hånd, samtidig med at der i Gribskov skal fældes gamle bøge med en alder på 178 år, blot for at de skal flises for at ende i et varmeværk.

Desuden finder jeg det ikke hensigtsmæssigt, at staten snart udbyder 35 millioner kroner til privat skovrejsning.

Midlerne kunne med fordel været overført til at bevare den eksisterende biodiversitet i de dele af statens gamle skove, der i dag drives som produktionsskove, i stedet for at give pengene til arealer, som der er begrænset adgang til, fordi de ejes af private.

Kommende regering skal øge tempoet
Jeg vil håbe på, at den kommende regering øger den hastighed, med hvilken 'Naturpakke 2016' bliver implementeret, og regeringen finder de nødvendige midler hertil, således at hunden ikke skal fodres med sin egen hale.

Set i lyset af den seneste biodiversitetsrapport fra The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (Ibpes) er tiden yderst knap, dersom at politikerne vil stå vagt om den biodiversitet, som vi alle er afhængige af.

Derfor bør de gamle værdifulde træer i statens skove ikke fældes, men bevares her og nu, og arealerne med urørt skov bør udvides.

Forrige artikel L&F og Jægerne: Levesteder skal tænkes ind i landbrugspolitikken L&F og Jægerne: Levesteder skal tænkes ind i landbrugspolitikken Næste artikel Teknologirådet om tab af biodiversitet: Landbruget skal afgive plads Teknologirådet om tab af biodiversitet: Landbruget skal afgive plads
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Fotosyntesebaseret produktion - og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse denne og dens forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten.

    Et samfund, der forbyder brugen af syntetiske pesticider til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske er et samfund, der hverken interesserer sig for økologi, biodiversitet eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.