Søren Wium: Tidsel i naturpakken påvirker biodiversiteten

Af Søren Wium-Andersen
Biolog

Blå blok er stolt af 'Naturpakken 2016', hvor der bliver udlagt 13.800 hektar urørt statsskov.

De anser naturpakken som den smukkeste blomst i deres grønne hat. Der er dog en enkelt tidsel i naturpakken, som alle stikker sig på.

En af finterne i den roste naturpakke er, at den "urørte skov" skal finansiere sig selv, ved at de mest værdifulde træer i skoven skal fældes og sælges.

Men de mest værdifulde træer er samtidig de ældste træer.

Det er de træer, som om relativt få år vil være så gamle, at de kan få hulheder, der er så store, at de kan rumme ynglende ugler, skalleslugere, hvinænder og sortspætter samt en spændende insektfauna og svampeflora.

At en høring bliver afholdt uden at inddrage de økonomiske rammebetingelser for høringen, er som at bede et orkester om at spille en symfoni af Beethoven uden blæsere.

Søren Wium-Andersen
Biolog

Det er disse gamle træer, der har det største biologiske potentiale, der skal sælges, inden man kan begynde at passe på den biodiversitet, som var baggrunden for, at de pågældende skove blev udlagt som "urørt skov".

Skovens indtægter er mørkelagt
Hvert år skal der i den udlagte "urørte skov" fældes så meget, at nettoindtægterne løber op i 11,5 millioner kroner svarende til 835 kroner per hektar.

Løvskovsplantagerne friholdes for fældninger i 2026, mens nåletræsplantagerne først friholdes for fældninger i 2066.

Gennem de seneste måneder har Naturstyrelsen afholdt ekskursioner, hvor distrikter har fremlagt deres tanker om, hvad der skal fældes på de arealer, der skal udlægges som "urørt skov".

Det sker, ved at distrikterne påpeger, hvad og hvorledes det skal ske, samtidig med at styrelsen efterlyser input fra de fremmødte ekskursionsdeltagere om, hvilke ønsker de som skatteydere og skovgæster har til indholdet af "urørt skov".

Jeg har deltaget i en af disse ekskursioner og efterspurgte priser på de produkter, som skoven leverer.

Ikke engang skovens reelle indtægter på flis kunne deltagerne få oplyst af konkurrencemæssige hensyn. Så væsentlige informationer om skovens økonomi er lukket land.

Flere ubesvarede spørgsmål
Forvaltningsplanerne for en del af de "urørte skov" er nu i høring.

Men det, der reelt begrænser naturindholdet i 'Naturpakken 2016' – nemlig økonomien i projektet – omtales ikke i det udsendte høringsmateriale.

Der opstilles ikke scenarier, der viser de optioner for en højere biodiversitet, som publikum bør have, inden de kommer med deres høringsinput.

Det får mig til at stille disse spørgsmål:

• Vil det være muligt at øge afdriften i de udlagte nåleskove og helt spare hugst i de udlagte mere biodiversitetsrige løvskove?
• Hvor meget skal hugsten i nåleskovende øges for at reducere hugsten i løvskovene?
• Er det muligt at øge produktionen af flis fra nåleskoven for at spare fældninger af gamle løvtræer?
• Hvis prisen på flis forventes at stige med 11 procent om året frem til 2026, hvor mange færre løvtræer skal fældes for at få den nødvendige indkomst?