Den internationale finanskrise i efteråret 2008 truede hele det finansielle system. De danske pengeinstitutters adgang til likviditet på de finansielle markeder blev stærkt begrænset, og en række institutters overlevelse blev truet, fordi de ikke var tilstrækkeligt kapitalpolstrede. Det indebar, at nogle virksomheder og husholdninger, som ellers var kreditværdige, havde lavere adgang til at optage lån end de ellers ville have haft.

Den finansielle krise medførte en bred tilbagegang for dansk økonomi. BNP faldt med godt 4,4 pct. fra 2008 til 2009. Hvis staten ikke havde interveneret i form af bankpakker mv., ville de negative konsekvenser af finanskrisen have været væsentlige mere omfattende for samfundsøkonomien, såvel som for den enkelte lønmodtager og virksomhederne, med store afledte virkninger på bl.a. de offentlige finanser.

Staten påtog sig imidlertid med bankpakkerne en ekstraordinær risiko. Med Bankpakke 1 spændte staten et sikkerhedsnet ud under de danske banker, idet der oprettedes en garantiordning for Det Private Beredskabs medlemmer. De samlede garanterede indskudsbeløb udgjorde i størrelsesordenen 3.000 mia. kr.

1 1 Heraf var ca. 512 mia. kr. omfattet af Garantifonden for Indskydere og Investorers dækning, jf. besvarelse af Erhvervsudvalgets spørgsmål 20 til L 33 (2008-09) af 9. oktober 2008.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk Med Bankpakke II (kreditpakken) fra februar 2009 påtog staten sig på ny omfattende risiko for at hjælpe bankerne. Aftalen gav bankerne mulighed for at få individuelle statsgarantier i Finansiel Stabilitet. Ultimo 2010 garanterede Finansiel Stabilitet for lånerammer i størrelsesordenen 193,6 mia. kr.

2 Desuden fik staten med Bankpakke II hjemmel til at indgå aftaler om individuelle kapitalindskud til bankerne. Ultimo 2009 var der givet kapitalindskud for knap 46 mia. kr. gennem ordningen.

3 Glædeligvis materialiserede disse risici sig ikke i det mulige omfang, og bankpakkerne gav derfor isoleret set et overskud på 17 mia. kr.

4 . Men det er altså ikke ensbetydende med, at bankernes betaling for bankpakkerne var for høj. Opgørelsen tager ikke stilling til krisens afledte virkninger for husholdninger og erhverv eller de offentlige finanser, ligesom opgørelsen ikke forholder sig til, om statens overskud på bankpakkerne stod mål med den risiko, staten påtog sig.