Pernille Bendixen
 svarer 
Inger Støjberg

Pernille Bendixen (DF) spørger udlændinge- og integrationsministeren, om garantistillelsen vil blive sat til 100.000 kr. eller hvilket niveau påtænkes i lovforslaget

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 140, Spørgsmål 2
Vil garantistillelsen blive sat til 100.000 kr. eller hvilket niveau påtænkes i lovorslaget?

Svar fra mandag den 12. marts 2018
1.

Lovforslaget indebærer, at både den tidligere ansatte ved en herværende international organisation mv., der går på pension, samt dennes eventuelle ægtefælle eller faste samlever, skal stille økonomisk sikkerhed, hvis de søger om opholdstilladelse efter den foreslåede ordning.

Efter lovforslaget skal denne økonomiske sikkerhed svare til det beløb, der i dag skal stilles sikkerhed for i forbindelse med ægtefællesammenføring – dvs. 50.000 kr. (2012-niveau). Beløbet er 55.375,27 kr. i 2018-niveau.

Der vil således efter lovforslaget skulle stilles sikkerhed for 2 x 50.000 kr. (2012niveau), hvis både en tidligere ansat ved herværende internationale organisationer mv., der går på pension, og dennes ægtefælle eller faste samlever søger om opholdstilladelse efter den foreslåede ordning.

Formålet med den ved lovforslaget foreslåede ordning er, at udlændinge, der har boet her i landet i en længere periode – mindst 12 år – og i hele denne periode har arbejdet ved en international organisation mv., får mulighed for at blive i Danmark, når de går på pension. Det kan være med til at sikre, at Danmark er et attraktivt land at etablere sig i for internationale organisationer mv.

Det bemærkes, at opholdstilladelse efter den foreslåede ordning også er betinget af et løbende forsørgelseskrav, således at både udlændingens og eventuelle familiemedlemmers opholdstilladelse som udgangspunkt skal inddrages, hvis udlændingen eller familien får offentlig hjælp til forsørgelse. 12. marts 2018 Familiesammenføring Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2018 - 3362 377632 2.

Det bemærkes, at uanset den ovenfor under pkt. 1 nævnte forudsætning i lovforslaget om, at den økonomiske sikkerhed skal svare til det beløb, der i dag skal stilles sikkerhed for i forbindelse med ægtefællesammenføring, er den foreslåede ordning ikke en familiesammenføringsordning.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at det følger af den nye ægtefællesammenføringsaftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, at kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse ved ægtefællesammenføring skal skærpes, således at den herboende ægtefælle fremover skal stille økonomisk sikkerhed for 100.000 kr. (i 2018-niveau). I forbindelse med ægtefællesammenføring er det kun den herboende ægtefælle, der skal stille økonomisk sikkerhed.

Efter min opfattelse giver dette ikke anledning til at ændre på, at sikkerhedsstillelsen efter den ved lovforslaget foreslåede ordning bør være på 50.000 kr. (2012niveau) pr. person, som søger om opholdstilladelse efter den foreslåede ordning.
0:000:00