1. november 2018 kl. 08.00Ministersvar
svarer Ole Birk Olesen
Transport, Bygnings- og Boligudvalget spørger transport-, bygnings- og boligministeren, Ole Birk Olesen, om kommentar til henvendelse af 22/10-18 fra AAB Vejle vedrørende "musegældeklausulen"
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 38, Spørgsmål 16
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. oktober 2018 fra AAB Vejle, jf. L 38 bilag 6.
Svar fra torsdag den 1. november 2018
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. oktober 2018 fra AAB Vejle, jf. L 38 - bilag 6 Svar:
Partierne bag aftalen om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund, er enige om, at boligorganisationer og kommuner, som har et hårdt ghettoområde, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 4, forpligtes til at udarbejde en udviklingsplan, hvor målet er at nedbringe andelen af almene familieboliger i området til højst 40 pct. Det betyder også, at et hårdt ghettoområde vil skulle nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct. inden 2030, uanset om området ændrer status i mellemtiden.
Det er vurderingen, at en grundlæggende omdannelse fra et ghettoområde til en attraktiv bydel forudsætter, at almene familieboliger blandes med andre boligformer for at sikre en blandet beboersammensætning. Den foreslåede lovgivning sikrer, at dette vil ske i de ghettoområder, som er på ghettolisten i en længere årrække. Dermed sikres det, at områderne omdannes grundlæggende og ikke et år kommer af listen og det følgende år optræder på listen igen, fordi de ikke er kommet problemerne til livs.
Samtidig gøres det klart overfor kommuner og boligorganisationer, at der skal igangsættes initiativer for at få boligområder af ghettolisten, hvis kravet om en udviklingsplan skal undgås. For de områder, som ikke bliver kategoriset som hårde ghettoområder den 1. december 2018, vil der forsat været tid til at vende udviklingen, hvilket bl.a. er sikret med den overgangsordning, som aftaleparterne er blevet enige om.
Det er altid de nyeste tilgængelige data fra Danmarks Statistik, der anvendes i forbindelse med udregningen af de enkelte ghettokriterier. Hertil bemærkes det, at der i forbindelse med udregningen af arbejdsmarkedstilknytning og dømte benyttes to-årige gennemsnit for at undgå store fluktueringer.
I forhold til brugen af kombineret og fleksibel udlejning er aftaleparterne enige om at indføre obligatorisk fleksibel udlejning i udsatte boligområder efter kriterier vedrørende beskæftigelse eller uddannelse med henblik på at sikre, at der flytter ressourcestærke beboere ind i boligområderne. Kombineret udlejning vil forsat være en mulighed for kommunerne at anvende i udvalgte boligområder, som offentliggøres årligt den 1. december.
Side
Partierne bag aftalen om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund, er enige om, at boligorganisationer og kommuner, som har et hårdt ghettoområde, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 4, forpligtes til at udarbejde en udviklingsplan, hvor målet er at nedbringe andelen af almene familieboliger i området til højst 40 pct. Det betyder også, at et hårdt ghettoområde vil skulle nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct. inden 2030, uanset om området ændrer status i mellemtiden.
Det er vurderingen, at en grundlæggende omdannelse fra et ghettoområde til en attraktiv bydel forudsætter, at almene familieboliger blandes med andre boligformer for at sikre en blandet beboersammensætning. Den foreslåede lovgivning sikrer, at dette vil ske i de ghettoområder, som er på ghettolisten i en længere årrække. Dermed sikres det, at områderne omdannes grundlæggende og ikke et år kommer af listen og det følgende år optræder på listen igen, fordi de ikke er kommet problemerne til livs.
Samtidig gøres det klart overfor kommuner og boligorganisationer, at der skal igangsættes initiativer for at få boligområder af ghettolisten, hvis kravet om en udviklingsplan skal undgås. For de områder, som ikke bliver kategoriset som hårde ghettoområder den 1. december 2018, vil der forsat været tid til at vende udviklingen, hvilket bl.a. er sikret med den overgangsordning, som aftaleparterne er blevet enige om.
Det er altid de nyeste tilgængelige data fra Danmarks Statistik, der anvendes i forbindelse med udregningen af de enkelte ghettokriterier. Hertil bemærkes det, at der i forbindelse med udregningen af arbejdsmarkedstilknytning og dømte benyttes to-årige gennemsnit for at undgå store fluktueringer.
I forhold til brugen af kombineret og fleksibel udlejning er aftaleparterne enige om at indføre obligatorisk fleksibel udlejning i udsatte boligområder efter kriterier vedrørende beskæftigelse eller uddannelse med henblik på at sikre, at der flytter ressourcestærke beboere ind i boligområderne. Kombineret udlejning vil forsat være en mulighed for kommunerne at anvende i udvalgte boligområder, som offentliggøres årligt den 1. december.
Side
Forsvar
