6. november 2018 kl. 08.00Ministersvar
svarer Ole Birk Olesen
Transport, Bygnings- og Boligudvalget spørger transport-, bygnings- og boligministeren, Ole Birk Olesen, om kommentar til oplæg fra Bispeparkens Bestyrelse til foretræde 1/11-18 om kriterierne for udsatte boligområder
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 38, Spørgsmål 17
Ministeren bedes kommentere oplægget til brug for foretræde den 1. november 2018 fra Bispeparkens Bestyrelse om kriterierne for udsatte boligområder, jf. L 38 - bilag 7.
Svar fra tirsdag den 6. november 2018
Ministeren bedes kommentere oplægget til brug for foretræde den 1. november 2018 fra Bispeparkens Bestyrelse om kriterierne for udsatte boligområder, jf. L 38 - bilag 7.
Svar:
Med lovforslaget, der udmønter delaftalen om initiativer på boligområdet der modvirker parallelsamfund, får vi nye lister, som skal målrette indsatsen. Vi får en liste over udsatte boligområder, hvor vi skal sikre forebyggelse og udvikling.
Derudover får vi en liste over egentlige ghettoområder, hvor problemerne skal løses.
Endeligt identificeres de hårde ghettoområder, som har stået på ghettolisten i flere år, og hvor problemerne har bidt sig fast. Her får boligorganisationer og kommuner særlige forpligtelser, men også nye redskaber til at gøre op med ghettoerne.
Ghettokriterierne er således med til at identificere de boligområder, hvor der er problemer, og sikre, at de rigtige initiativer igangsættes. Samtidig kan vi måle udviklingen i de almene boligområder og se, om indsatserne virker efter intentionen.
For at kriterierne skal virke efter hensigten, er det vigtigt, at der er en god kvalitet i data for ghettokriterierne. Derfor anvendes de nyeste tilgængelige data fra Danmarks Statistik ved udregningen af de enkelte ghettokriterier.
Danmarks Statistik har i 2017 opdateret tallene for indvandreres medbragte uddannelse. Derfor er kriteriet for uddannelse ændret således, at der kun indgår uddannelser, som kan bruges i Danmark. Samtidig har grænseværdien for antallet af dømte hidtil været statisk, hvorved der ikke blev taget højde for den generelle udvikling i kriminaliteten på landsplan. Derfor er kriteriet for andelen af dømte ændret og grænseværdien er gjort dynamisk, så kriteriet følger den generelle kriminalitetsudvikling i Danmark.
Det skal bemærkes, at der i forbindelse med udregningen af hhv. dømte og arbejdsmarkedstilknytning benyttes toårige gennemsnit, der sikrer, at ghettolisten ikke bliver følsom over for udsving. I forhold til bemærkningen om udregningen af indkomstkriteriet henviser jeg til svaret på spørgsmål 1 i udvalgsbehandlingen af L 38.
Hvis et boligområde på baggrund af ghettokriterierne den 1. december 2018 bliver kategoriset som et hårdt ghettoområde, vil boligorganisationen og kommunen i fællesskab skulle udarbejde en udviklingsplan for området, hvor de almene familieboliger reduceres til maksimalt 40 pct.
Det er vurderingen, at en grundlæggende omdannelse fra et ghettoområde til en attraktiv bydel forudsætter, at almene familieboliger blandes med andre boligformer for at sikre en blandet beboersammensætning. Det er ikke regeringens mål at afvikle den almene boligsektor, da langt de fleste boligafdelinger er velfungerende og bidrager med gode billige boliger.
Endeligt skal jeg understege, at der ikke er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft. Det er kun de boligområder, som den 1. december 2018 optræder på listen over udsatte boligområder eller ghettoområder, der vil blive berørt af lovgivning bl.a. vedr. udlejningsregler.
De boligområder, som den 1. december 2018 kan kategoriseres som hårde ghettoområder, vil alle have stået på ghettolisten i fem år, og der er 11 af de nuværende ghettoområder, som har været på ghettolisten siden 2010. Boligorganisationer og kommuner har således haft mange år til at løse problemerne i de ghettoområder, som et bredt flertal i Folketinget nu igangsætter en omfattende indsats i forhold til.
Side
Svar:
Med lovforslaget, der udmønter delaftalen om initiativer på boligområdet der modvirker parallelsamfund, får vi nye lister, som skal målrette indsatsen. Vi får en liste over udsatte boligområder, hvor vi skal sikre forebyggelse og udvikling.
Derudover får vi en liste over egentlige ghettoområder, hvor problemerne skal løses.
Endeligt identificeres de hårde ghettoområder, som har stået på ghettolisten i flere år, og hvor problemerne har bidt sig fast. Her får boligorganisationer og kommuner særlige forpligtelser, men også nye redskaber til at gøre op med ghettoerne.
Ghettokriterierne er således med til at identificere de boligområder, hvor der er problemer, og sikre, at de rigtige initiativer igangsættes. Samtidig kan vi måle udviklingen i de almene boligområder og se, om indsatserne virker efter intentionen.
For at kriterierne skal virke efter hensigten, er det vigtigt, at der er en god kvalitet i data for ghettokriterierne. Derfor anvendes de nyeste tilgængelige data fra Danmarks Statistik ved udregningen af de enkelte ghettokriterier.
Danmarks Statistik har i 2017 opdateret tallene for indvandreres medbragte uddannelse. Derfor er kriteriet for uddannelse ændret således, at der kun indgår uddannelser, som kan bruges i Danmark. Samtidig har grænseværdien for antallet af dømte hidtil været statisk, hvorved der ikke blev taget højde for den generelle udvikling i kriminaliteten på landsplan. Derfor er kriteriet for andelen af dømte ændret og grænseværdien er gjort dynamisk, så kriteriet følger den generelle kriminalitetsudvikling i Danmark.
Det skal bemærkes, at der i forbindelse med udregningen af hhv. dømte og arbejdsmarkedstilknytning benyttes toårige gennemsnit, der sikrer, at ghettolisten ikke bliver følsom over for udsving. I forhold til bemærkningen om udregningen af indkomstkriteriet henviser jeg til svaret på spørgsmål 1 i udvalgsbehandlingen af L 38.
Hvis et boligområde på baggrund af ghettokriterierne den 1. december 2018 bliver kategoriset som et hårdt ghettoområde, vil boligorganisationen og kommunen i fællesskab skulle udarbejde en udviklingsplan for området, hvor de almene familieboliger reduceres til maksimalt 40 pct.
Det er vurderingen, at en grundlæggende omdannelse fra et ghettoområde til en attraktiv bydel forudsætter, at almene familieboliger blandes med andre boligformer for at sikre en blandet beboersammensætning. Det er ikke regeringens mål at afvikle den almene boligsektor, da langt de fleste boligafdelinger er velfungerende og bidrager med gode billige boliger.
Endeligt skal jeg understege, at der ikke er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft. Det er kun de boligområder, som den 1. december 2018 optræder på listen over udsatte boligområder eller ghettoområder, der vil blive berørt af lovgivning bl.a. vedr. udlejningsregler.
De boligområder, som den 1. december 2018 kan kategoriseres som hårde ghettoområder, vil alle have stået på ghettolisten i fem år, og der er 11 af de nuværende ghettoområder, som har været på ghettolisten siden 2010. Boligorganisationer og kommuner har således haft mange år til at løse problemerne i de ghettoområder, som et bredt flertal i Folketinget nu igangsætter en omfattende indsats i forhold til.
Side
Forsvar
