svarer 
Ole Birk Olesen

Transport, Bygnings- og Boligudvalget spørger transport-, bygnings- og boligministeren, Ole Birk Olesen, hvorfor udenlandske uddannelser ikke tælles med i uddannelseskriteriet, hvis det medregnes i den kommunale udligning

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 38, Spørgsmål 34
Vil ministeren oplyse, hvorfor udenlandske uddannelser ikke tælles med i uddannelseskriteriet, hvis det medregnes i den kommunale udligning?

Svar fra torsdag den 8. november 2018
Vil ministeren oplyse, hvorfor udenlandske uddannelser ikke tælles med i uddannelseskriteriet, hvis det medregnes i den kommunale udligning?

Svar:

Jeg har bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om svarbidrag og de oplyser:

”Der er flere grunde til, at de nye oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse fra Danmarks Statistik og Rockwoolfondens seneste opdatering ikke anvendes i opgørelsen af ghettolisten.

Det specifikke valg af data for eksempel oplysninger baseret på spørgeskemaer, stikprøver, indeks og skønnede data (imputerede data), skal vurderes i forhold til det emne, data skal belyse. Derfor er det af betydning, at de nye oplysninger om indvandreres medbragte uddannelse er behæftet med en væsentlig usikkerhed.

Jævnfør Danmarks Statistiks manual ”Uddannelsesstatistikkens manual” fremgår følgende om kildernes kvalitet:

”Imputerede data betragtes som fylddata, der er anvendelige i visse opgørelser – men de kan kun undtagelsesvis bruges som persondata i kompileringer. ” (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-ogviden/befolkningensuddannelsesstatus ).

Uddannelsesoplysningerne der indgår i denne opgørelse er ikke officielt godkendte i Danmark, og kan derfor heller ikke anvendes i forbindelse med for eksempel videreuddannelse.

På den baggrund er der truffet beslutning om kun at medtage uddannelser, der er taget eller godkendt i Danmark og som derfor kan forventes at være anvendelige til videreuddannelse eller beskæftigelse i det danske samfund.

” Side
0:000:00