svarer 
Ole Birk Olesen

Udvalget for Landdistrikter og Øer spørger transport-, bygnings- og boligministeren, Ole Birk Olesen, om kommentar til henvendelse af 14/11-18 fra Anders Reuss, Hornsyld, om forslag til at udvide eller underbygge beslutningsforslaget

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 4, Spørgsmål 1
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 14/11-18 fra Anders Reuss, Hornsyld, om forslag til at udvide eller underbygge B 4, jf. B 4 – bilag 1.

Svar fra tirsdag den 4. december 2018
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 14/11-18 fra Anders Reuss, Hornsyld, om forslag til at udvide eller underbygge B 4, jf. B 4 – bilag 1.

Svar:

Jeg er enig med Anders Reuss i, at der skal sættes en stopper for boligspekulanters udlejning af ubeboelige boliger. Hvordan ordningen skal skrues sammen, vil blive fastlagt i forhandlingerne herom med Folketingets partier. Jeg vil dog lægge vægt på, at ordningen skal give kommunerne nye redskaber til at stoppe boligspekulanter uden, at det medfører unødigt bureaukrati.

Samtidig vil jeg gøre opmærksom på, at kommunerne allerede har en række muligheder til rådighed, når de skal imødegå udlejning af boliger i meget dårlig stand. Således forpligter byfornyelsesloven kommunerne til at føre tilsyn og nedlægge forbud mod beboelse af boliger, som vurderes sundheds- eller brandfarlige.

Byfornyelsesloven giver endvidere kommunerne mulighed for at gennemføre forebyggende indsatser over for udlejning af sundheds- og brandfarlige boliger.

Ved hjælp af en opsøgende indsats, kan kommunerne forhindre, at disse boliger lejes ud.

De fortsatte eksempler på udlejning af boliger i meget dårlig stand tyder dog på, at kommunerne kan have behov for yderligere redskaber. Derfor har jeg tilkendegivet, at jeg vil indkalde partierne til forhandlinger om en løsning, der kan modvirke boligspekulanters udlejning af ubeboelige ejendomme.
0:000:00