Ved lov nr. 1689 af 26. december 2017 om ændring af udlændingeloven (Ny kvoteordning) blev der indført en ny kvoteordning, som indebærer bl.a., at udlændinge- og integrationsministeren bestemmer antallet og den overordnede fordeling af udlændinge, der skal meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 8, stk. 1 eller 2, og genbosættes i Danmark.

Det fremgår af lovforarbejderne, at der ved beslutningen herom skal lægges vægt på den sociale og økonomiske kapacitet i samfundet.

Det forudsættes i lovforarbejderne, at der foretages en samlet afvejning af de forskellige kriterier ved vurderingen af den sociale og økonomiske kapacitet, og hvor mange udlændinge der på den baggrund skal genbosættes i Danmark. Der skal i den forbindelse bl.a. lægges vægt på antallet af asylansøgere, der er kommet til Danmark de foregående år, antallet af opholdstilladelser meddelt til udlændinge de foregående år og på, hvordan de udlændinge, der allerede befinder sig i Danmark, er integrerede.

Det fremgår af forarbejderne til loven, at der også kan indgå andre momenter i vurderingen af, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal modtage i et givent år.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis Danmark har ekstraordinært mange afviste asylansøgere i udrejseposition eller i en årrække har haft en stor gruppe af afviste asylansøgere, som der ikke er udsigt til vil forlade Danmark, i udrejseposition.

I forhold til kriteriet om, hvordan de udlændinge, der allerede befinder sig i Danmark, er integrerede, er det afgørende, at det går godt og samtidig fremad med integrationen i Danmark. Spørgsmålet om, hvordan det går med integrationen, udgør en samlet vurdering af en række forskellige faktorer i samfundet, herunder bl.a. beskæftigelsen, uddannelse, forsørgelse, danskkundskaber og kriminalitet.

De pågældende faktorer indgår ligeledes i det nationale integrationsbarometer om integration af udlændinge i Danmark.