Andreas Steenberg
 svarer 
Karsten Lauritzen

Andreas Steenberg (R) spørger skatteministeren, Karsten Lauritzen, om ministeren forventer at indrapportering til Skatteforvaltningen vil blive en administrativt tung opgave for investeringsselskaberne

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 114, Spørgsmål 5
Forventer ministeren, at indrapportering til Skatteforvaltningen vil blive en administrativt tung opgave for investeringsselskaberne?

Svar fra tirsdag den 8. januar 2019
Jeg har ikke nogen forventning om, at der vil blive tale om nogen stor administrativ byrde for investeringsselskaberne.

Kravet om indsendelse af en meddelelse om, at investeringsselskabet er aktiebaseret, og kravet om en årlig indsendelse af oplysninger til vurdering af, om betingelserne for at være aktiebaseret fortsat er opfyldt, har til formål at sikre, at investeringsselskabet reelt opfylder betingelserne for at være aktiebaseret. For danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning findes der tilsvarende krav om indsendelse af årlige oplysninger.

For danske investorer er det desuden også relevant, at de allerede på investeringstidspunktet ved, hvilken type investeringsselskab de har investeret i, og dermed hvordan beskatningen fremadrettet vil være.

Efter forslaget kan Skatteforvaltningen fastsætte regler om den meddelelse, der skal indsendes, og de oplysninger, der skal indsendes årligt. Det konkrete indhold er endnu ikke fastlagt. Det er hensigten, at den nærmere udformning af reglerne vil komme til at ske i dialog med relevante interessenter, og at et udkast til bekendtgørelse i overensstemmelse med normal praksis vil blive sendt i offentlig høring.

0:000:00