Simon Kollerup
 svarer 
Eva Kjer Hansen

Simon Kollerup (S) spørger ministeren for fiskeri og ligestilling, Eva Kjer Hansen, hvordan de lempelser af § 1, nr. 6 og 7 i lovforslaget og bemærkningerne hertil, vil påvirke kontrolmyndighedens adgang til oplysninger

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 112, Spørgsmål 2
Det fremgår af "Aftale om indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri" af 16. november 2017, at "Parterne er enige om, at der skal tilvejebringes den nødvendige hjemmel til at opnå adgang til yderligere oplysninger om långivere m.v. ... så reglerne kan håndhæves og sikre, at der ikke sker omgåelse af reglerne via anvendelse af stråmands-konstruktioner og lignende. Vil ministeren redegøre for, hvordan de lempelser af § 1, nr. 6 og 7 i lovforslaget og bemærkningerne hertil, som er sket efter høringen, vil påvirke kontrolmyndighedens adgang til oplysninger? Der henvises til bemærkningerne i høringsnotatet om forslagets § 112, stk. 1, nr. 4, og § 117, stk. 5.

Svar fra fredag den 14. december 2018
Lovforslagets § 1, nr. 6, om tilføjelse af et nyt nr. 4 i fiskerilovens § 112, stk. 1, omhandler pligt til at afgive oplysninger om økonomiske mellemværender vedrørende ejere eller medejere af kvoteandele til brug for administration af loven og i forbindelse med kontrol med overholdelsen af reglerne om kvotekoncentration i fiskerilovgivningen Den foreslåede bestemmelse undtager eksplicit advokater fra oplysningspligten, idet advokater efter retsplejelovens § 170, stk. 1, er underlagt en særlig tavshedspligt på linje med blandt andet præster og læger. Hermed afskæres kontrolmyndigheden fra at indhente oplysninger i en konkret sag fra advokater.

2 Vurderes det i en konkret sag, at en advokat ligger inde med centrale oplysninger, kan retten efter retsplejelovens § 170, stk. 2, 1. pkt., pålægge en advokat at afgive vidneforklaring, når forklaringen anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller samfundet findes at berettige til, at forklaring afkræves. Dette gælder dog ikke, hvis advokaten samtidig er forsvarer for den anklagede i en straffesag.

En generel afvigelse ved anden lov fra advokaternes lovbestemte tavshedspligt bør kun ske i helt særlige tilfælde, hvor tungtvejende hensyn taler her for.

Henset til rettens mulighed for at pålægge advokater at afgive vidneforklaring efter retsplejelovens § 170, stk. 2, 1. pkt., vurderes kontrolmyndighedens behov for at indhente oplysninger hos advokater i sager om overholdelse af reglerne om kvotekoncentration ikke at være så tungtvejende et hensyn, at advokaters lovfæstede tavshedspligt generelt skal fraviges i fiskeriloven.

Lovforslagets § 1, nr. 7, om tilføjelse af et nyt stk. 5 i fiskerilovens § 117 omhandler kontrolmyndighedens mulighed for i kontroløjemed mod behørig legitimation og uden retskendelse at få adgang til forretningslokaler, hvor der opbevares materiale vedrørende økonomiske mellemværender vedrørende ejere eller medejere af kvoteandele.

Henset til princippet i grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed er en hjemmel til en kontrolmyndigheds adgang uden retskendelse til privat bolig ganske vidtrækkende og bør kun gives i helt særlige tilfælde, hvor tungtvejende hensyn taler her for, og hvor mindre indgribende kontrolforanstaltninger, eksempelvis kun adgang til forretningslokaler, ikke anses for tilstrækkelige.

Behovet for kontrolmyndighedernes adgang til private boliger ved kontrol med overholdelsen af reglerne om kvotekoncentration vurderes generelt at ville være meget begrænset.

Vurderes det imidlertid i en konkret sag, at der er behov for at få adgang til privat bolig, kan kontrollen planlægges således, at der forinden gennemførelsen af kontrolbesøget kan indhentes den nødvendige retskendelse efter retsplejelovens almindelige bestemmelser.

3 At der i forslaget ikke er medtaget adgang uden retskendelse til privat bolig vurderes således ikke at ville få betydning for kontrollen med overholdelse af reglerne om kvotekoncentration i fiskerilovgivningen.
0:000:00