Jeppe Klenitz-Jakobsen
 svarer 
Claus Hjort Frederiksen

Jeppe Jakobsen (DF) spørger forsvarsministeren, Claus Hjort Frederiksen, hvordan den danske besætning skal forholde sig, såfremt et dansk fartøj under fransk kommando støder på flygtninge/migranter på havet og tager disse ombord

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 56, Spørgsmål 1
Ministeren bedes redegøre for, hvordan den danske besætning skal forholde sig, såfremt et dansk fartøj under fransk kommando støder på flygtninge/migranter på havet og tager disse ombord. Er den videre håndtering af de pågældende flygtninge/migranter da fransk eller dansk ansvar?

Svar fra fredag den 11. januar 2019
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan den danske besætning skal forholde sig, såfremt et dansk fartøj under fransk kommando støder på flygtninge/migranter på havet og tager disse ombord. Er den videre håndtering af de pågældende flygtninge/migranter da fransk eller dansk ansvar?” Svar:

Skibe, der sejler under dansk flag, er underlagt dansk jurisdiktion, og personer, som opsamles af sådanne skibe, vil derfor være under dansk jurisdiktion. Hvis der er tale om danske statsskibe, herunder krigsskibe, vil Danmark være ansvarlig for at håndtere opsamlede personer i overensstemmelse med Danmarks nationale og internationale forpligtelser, herunder menneskerettighederne.

I forbindelse med danske bidrag til andre NATO-landes nationale flådestyrker, herunder den franske hangarskibsgruppe, vil der – på samme måde som ved øvrige indsættelser – blive udarbejdet et missionsspecifikt direktiv, som blandt andet vil fastlægge procedurer for håndtering af eventuelle opsamlede nødstedte, herunder nødstedte flygtninge og migranter. Forsvarsministeriet vil efter inddragelse af relevante myndigheder, herunder Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet, i konkrete tilfælde tage stilling til, hvor opsamlede nødstedte personer kan ilandsættes.

EAN: 5798000201200
0:000:00