Søren Egge Rasmussen
 svarer 
Anders Samuelsen

Søren Egge Rasmussen (EL) spørger udenrigsministeren, Anders Samuelsen, hvorvidt EURATOM er underlagt den samme demokratiske kontrol som alle andre grene af EU, og om Europa-Parlamentet har medbestemmelse på beslutninger i EURATOM

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 54, Spørgsmål 1
Er det sådan, at EURATOM ikke er underlagt den samme demokratiske kontrol som alle andre grene af EU, og at Europa-Parlamentet ikke har medbestemmelse på beslutninger i EURATOM?

Svar fra onsdag den 6. marts 2019
Det følger af Euratom-traktaten, at der i en række tilfælde gælder en pligt til at høre eller rådføre sig med Europa-Parlamentet, inden der træffes beslutning, f.eks. når der vedtages grundlæggende normer i forhold til sundhedsbeskyttelse, jf. Euratom-traktatens art. 31, eller når der vedtages direktiver mhp. at sikre lige adgang til kvalificerede stillinger inden for kerneenergiens område, jf. art. 96.

Foruden den lovgivende funktion og budgetfunktionen, som EuropaParlamentet udøver sammen med Rådet på de fleste politikområder, fører Europa-Parlamentet tilsyn med arbejdet i EU-institutionerne, herunder Europa-Kommissionen, der i regi af Generaldirektoratet for Energi bl.a. behandler spørgsmål om kerneenergi, ligesom Europa-Parlamentet har beføjelser i forhold til Det Europæiske Råd og Rådet, jf. bl.a. Traktaten om den Europæiske Union art. 14.
0:000:00