Finn Sørensen
 svarer 
Troels Lund Poulsen

Finn Sørensen (EL) spørger beskæftigelsesministeren, Troels Lund Poulsen, om redegørelse for de økonomiske konsekvenser af de foreslåede ændringer af arbejdsgivernes strafrente ved for sen indbetaling

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 181, Spørgsmål 2
Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser af de foreslåede ændringer af arbejdsgivernes strafrente ved for sen indbetaling jf. det fremsatte lovforslags § 1 nr. 5 og 6, sammenlignet med en videreførelse af de gældende regler?

Svar fra mandag den 1. april 2019
”Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser af de foreslåede ændringer af arbejdsgivernes strafrente ved for sen indbetaling jf. det fremsatte lovforslags § 1 nr. 5 og 6, sammenlignet med en videreførelse af de gældende regler” Svar:

Lovforslagets nr. 5 vedrører en ændring af renten ved for sen betaling af arbejdsgivernes betaling for administrationen af ferieloven, således at det fremover er den til enhver tid fastsatte rente efter renteloven, der er bestemmende for arbejdsgivernes rentebetaling - og ikke en fast rente på 1,5 pct. per påbegyndt måned.

Efter den gældende ferielov er der ikke nogen rentebestemmelser for denne type betalinger, da det først er efter den nye ferielov, at arbejdsgiverne skal betale for administrationen. Renten er blevet fastsat ud fra den gældende ferielovs øvrige rentebestemmelser vedrørende for sen indbetaling af feriepenge til lønmodtager.

Lovforslagets nr. 6 vedrører modregning mellem de forskellige sikringsordninger, der bliver opkrævet som en del af Samlet Betaling hos ATP. Der er ikke tale om en ændring af den strafrentesats, som skal betales, når arbejdsgiveren ikke betaler feriepenge til en lønmodtager. Adgangen til modregning omfatter heller ikke modregning i feriepenge hos en lønmodtager, men er alene modregning/udligning mellem arbejdsgiverens ”systembetaling” for de forskellige sikringsordninger hos ATP, fx barsel.dk eller Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Administrationen af den nye ferielov skal udføres af FerieKonto og Feriepengeinfo. Betalingen for dette arbejde vil blive opkrævet via den fælles opkrævningsløsning Samlet Betaling, der håndterer opkrævningen for de arbejdsgiverfinansierede sikringsordninger i ATP.

Hensigten med forslagene er en ensretning i forhold til de øvrige ordninger.

Ved en ensretning af reglerne for forsinket betaling for administrationen af de forskellige ordninger, vil arbejdsgiverne opnå større gennemskuelighed i forhold til 1. april 2019 J.nr.

2019-2113 rentesatserne under fællesopkrævningen (via fællesopkrævningen ”Samlet Betaling”).

Såfremt man valgte ikke at ensrette reglerne, ville arbejdsgiverne kunne have svært ved at gennemskue, hvorfor en renteberegning for betaling af FerieKonto vil være anderledes end fx en renteberegning for betaling for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det skal ses i lyset af, at begge renteberegninger vil fremgå af den samme opkrævning fra Samlet Betaling.

Forskellen mellem de to former for renteberegning ud fra den aktuelle rente er:

Ved de 1,5 pct. per påbegyndt måned, efter den gældende bestemmelse, kommer virksomheden til at betale renter for hele måneden, uanset hvor mange dage i den pågældende måned betalingsfristen overskrides med.

Ved 8,05 pct. pro anno, som er den aktuelle rente efter forslaget, betaler virksomheden renter for det faktiske antal dage, som betalingsfristen overskrides med.

ATP, som administrerer ordningerne, har oplyst, at det kun er i relativt få tilfælde, at arbejdsgiverne ikke betaler regningerne fra Samlet Betaling til tiden. Det vurderes derfor, at ændringen samlet vil have begrænsede økonomiske konsekvenser for arbejdsgiverne.
0:000:00