svarer 
Mai Mercado

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget spørger børne- og socialministeren, Mai Mercado, om at kommentere henvendelsen af 25/4-19 fra Rådet for Socialt Udsatte

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 187, Spørgsmål 4
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 25/4-19 fra Rådet for Socialt Udsatte, jf. L 187 - bilag 4?

Svar fra mandag den 6. maj 2019
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 25/4-19 fra Rådet for Socialt Udsatte, jf. L 187 bilag 4?” Svar:

Det vigtigste for mig er, at personer, som vil ud af et stofmisbrug, bliver tilbudt den rigtige hjælp, og hvis det bedste for borgeren er døgnbehandling, så skal kommunen selvfølgelig vælge den løsning. Det er de allerede forpligtede til efter de gældende regler om misbrugsbehandling i serviceloven.

Jeg kan godt blive bekymret for, om faldet i antallet af døgnbehandlinger er et udtryk for, at kommunerne fravælger døgnbehandling. Selvom det er værd at huske på, at døgnbehandling ikke nødvendigvis er det bedste tilbud til alle personer med et misbrug, så bekymrer det alligevel, at faldet er så markant.

Med lovforslaget gør vi det tydeligere, at der skal ske en afdækning af borgerens problemer og behov, inden kommunen træffer afgørelse - herunder om borgeren bør modtage et tilbud om ambulant, dag- eller døgnbehandling. Det, mener jeg, vil styrke grundlaget for at sikre, at borgeren visiteres til det rette tilbud.

Vi har derudover igangsat flere initiativer på misbrugsområdet. Vi har afsat satspuljemidler til, at Center for Rusmiddelforskning kan understøtte kommunerne med redskaber til afdækning af borgernes problemer og behov. Derudover arbejder vi i disse år også på at udbrede de Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling i kommunerne. Det er tiltag, der skal styrke netop det faglige grundlag for, at kommunerne træffer rigtige afgørelser på området, og som skal sikre, at flere borgere får det tilbud, som vurderes bedst muligt at kunne hjælpe dem ud af et misbrug.

1 Ankestyrelsen er i 2018 begyndt at føre statistik over klagesager, der alene drejer som sig om stofmisbrugsbehandling. Jeg vil derfor nøje følge udviklingen i antallet af klagesager og omgørelsesprocenten for § 101.
0:000:00