Aaja Chemnitz Driefer
 svarer 
Nick Hækkerup

Aaja Chemnitz Larsen (IA) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om ministeren har sikret sig, at relevant teknisk udstyr samt tekniske midler til lydoptagelse er blevet implementeret, så lovforslaget reelt kan udfoldes i praksis, når loven træder i kraft

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 11, Spørgsmål 2
Har ministeren sikret sig, og i så fald hvordan, at relevant teknisk udstyr samt tekniske midler til lydoptagelse er blevet implementeret, så lovforslaget reelt kan udfoldes i praksis, når loven træder i kraft.

Svar fra torsdag den 28. november 2019
1.

Justitsministeriet kan oplyse, at der med forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (L 11) foreslås indført en fleksibel ordning med adgang til lydoptagelse af forklaringer afgivet under retsmøder i kriminalsager. Der er i lovforslaget lagt op til, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets regler om lyd- og billedoptagelse, og det forudsættes i den forbindelse, at loven vil blive sat i kraft fra det tidspunkt, hvor de tekniske forudsætninger for, at der kan ske lyd- og billedoptagelse ved domstolene i Grønland, er til stede.

2.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Der udestår på nuværende tidspunkt en række afklaringer i forhold til de tekniske løsninger omkring lydoptagelser ved de grønlandske retter som beskrevet i lovforslaget.

Afklaringerne vedrører dels, om den nuværende hardware ved retterne i Grønland eventuelt ved hjælp af tilkøb vil være en tilstrækkelig løsning.

Dertil kommer afklaringer vedrørende indkøb af den software, der skal anvendes for faktisk at kunne lydoptage, systematisere og lagre lydoptagelserne. Ved de danske byretter anvendes i øjeblikket en bestemt software til lydoptagelser. Softwaren forventes også at kunne anvendes ved Retten i Grønland og i kredsretterne. Dette kræver med den nuværende ordning, at der investeres i en licens for hver retssal, som softwaren anvendes i, samt et årligt vedligeholdelsesabonnement.

Domstolsstyrelsen er ved at afklare, hvorvidt der skal anvendes en nyere udgave af den pågældende software, som skal løse nogle stabilitetsudfordringer ved lagring, samt en even2 tuel investering i bedre lydkort og faste computere i retssalene.

Det er på den baggrund Domstolsstyrelsens anbefaling, at Retten i Grønland og kredsretterne afventer den opdaterede udgave af softwaren til lydoptagelser, inden der investeres i licenser til softwaren. Den nye version af softwaren forventes at komme i test inden udgangen af 2019, og licenserne vil forventeligt være tilgængelige i løbet af 2020.

Domstolsstyrelsen kan derudover oplyse, at videokonferenceudstyret ved Retten i Grønland, kredsretterne og bitingstederne forventes at blive udskiftet på baggrund af et udbud i 2020. Det er en del af overvejelserne i udbuddet, om lydoptagelse skal være en del af løsningen. En tilpasning og implementering af løsningerne for lydoptagelserne ved de grønlandske retter vil formentlig være omkostningstung.

Der er på nuværende tidspunkt mulighed for at afspille forklaringer lydoptaget i første instans i Grønlands Landsret.”
0:000:00