Kristian Hegaard
 svarer 
Nick Hækkerup

Kristian Hegaard (R) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om lovforslaget vil have en kriminalpræventiv effekt

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 10, Spørgsmål 10
Vil ministeren oplyse, om lovforslaget vil have en kriminalpræventiv effekt?

Svar fra fredag den 15. november 2019
Jeg er opmærksom på den mulige gavnlige effekt af samfundstjeneste, herunder i forhold til recidiv. Jeg mener derfor også, at samfundstjeneste kan være den rigtige sanktion i visse sager.

Når man skal vælge, hvilken straf en given lovovertrædelse skal medføre, skal der foretages en afvejning af flere modsatrettede hensyn. Valget af sanktion skal således afspejle en balance mellem på den ene side hensynet til at undgå tilbagefald til kriminalitet og på den anden side hensynet til offeret for forbrydelsen og til befolkningens generelle retsfølelse.

Jeg mener, at de typer af sager om vold, som lovforslaget vedrører, har en sådan karakter, at der bør fastsættes en ubetinget straf, så offeret i sagen f.eks. ikke risikerer at møde gerningspersonen på gaden kort tid efter den begåede vold.

Dette hensyn gælder særligt i forhold til de sager, hvor volden er begået over for et særligt værgeløst offer, eller hvor den forurettede er blevet påført ikke ubetydelige skader som følge af volden.

For så vidt angår sager om vold i gentagelsestilfælde mener jeg, at det bør komme til udtryk ved sanktionsvalget, at gerningspersonen allerede er straffet for vold eller anden personfarlig kriminalitet.

0:000:00