Jeg kan bekræfte, at konkurrencemyndigheden i henhold til konkurrenceloven udelukkende har mulighed for at gribe ind, hvis en dominerende virksomhed misbruger sin stilling ved eksempelvis at opkræve for høje priser.

Det adskiller sig fra betalingslovens § 122, da betalingslovens bestemmelse ikke stiller krav til virksomhedens markedsstilling eller anvendelsen af denne.

Jeg kan derudover bekræfte, at udvidelsen af §122 i lov om betalinger ikke handler om, at man ønsker nemmere adgang til at kunne diktere prissætningen på betalingsmarkedet uden at åbne en konkurrencesag. Formålet med § 122 er at sikre forbrugere og virksomheder mod, at der fastsættes urimelige priser og avancer.

Jeg henviser desuden til besvarelsen af spørgsmål 5.