20. januar 2020 kl. 08.00Ministersvar
Pernille Vermund svarer Nick Hækkerup
Pernille Vermund (NB) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om ministeren kan redegøre for de forskellige definitioner af handlingerne i lovforslaget om ”deltagelse i kriminel organisation”, ”terrorisme”, ”internetkriminalitet”, ”racisme og fremmedhad” og ”sabotage”
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 78, Spørgsmål 1
Vil ministeren redegøre for de forskellige definitioner af handlingerne i lovforslaget om ”deltagelse i kriminel organisation”, ”terrorisme”, ”internetkriminalitet”, ”racisme og fremmedhad” og ”sabotage”, der anvendes i lande, som har adgang til - i kraft af reglerne om den europæiske arrestordre - at kræve udlevering af personer fra Danmark til retsforfølgelse, uden at danske domstole kan efterprøve udleveringens grundlag, herunder handlingen, idet der herunder ønskes redegjort for, om handlingerne ville kunne føre til straf efter tilsvarende danske bestemmelser?
Svar fra mandag den 20. januar 2020
De af spørgeren nævnte handlinger er alle omfattet af lovforslagets § 13, der er en videreførelse af udleveringslovens § 10 a, og som er en gennemførelse af EU-rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. Det er fastsat i bestemmelsens stk. 1, at udlevering til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse i en medlemsstat i Den Europæiske Union for en lovovertrædelse, der efter lovgivningen i den medlemsstat, der har anmodet om udlevering, kan straffes med fængsel eller anden frihedsberøvende foranstaltning i mindst 3 år, kan ske på grundlag af en europæisk arrestordre, selv om en tilsvarende handling ikke er strafbar efter dansk ret, for de handlinger, der er omfattet af nr. 1-32 (positivlisten). De af spørgeren nævnte handlinger er anført på positivlisten som henholdsvis nr. 1, 2, 11, 17 og 32.
De lovovertrædelser, der er omfattet af positivlisten, vil i langt de fleste tilfælde være strafbare i alle medlemsstater. Der vil dog kunne være forskelle i afgrænsningen af lovovertrædelserne, således at Danmark vil være forpligtet til at fuldbyrde en afgørelse, selv om det konkrete forhold ikke ville være strafbart i Danmark. Det er i denne situation udstedelsesstatens lovgivning, der er afgørende for, om en konkret lovovertrædelse skal anses for omfattet af listen.
Justitsministeriet er ikke bekendt med, hvilke definitioner af de nævnte handlinger der anvendes i de øvrige medlemsstater i EU.
Der er i straffeloven bestemmelser, der omfatter terrorisme (bl.a. § 114), racisme og fremmedhad (§ 266 b) samt sabotage (§ 98, stk. 2). ”Deltagelse i en kriminel organisation” er ikke en selvstændig lovovertrædelse efter dansk strafferet, men det følger af straffelovens § 132 a, stk. 1, at det er straf2 bart at deltage i videreførelsen af en forening, efter at den foreløbig er forbudt af regeringen eller opløst ved dom. Derudover vil der kunne blive tale om straf i form af medvirken til konkrete strafbare handlinger efter straffelovens § 23, ligesom f.eks. at lade sig hverve til at begå handlinger omfattet af straffelovens § 114 eller § 114 a er omfattet af straffelovens § 114 c, stk.
3. ”Internetkriminalitet”, der i den engelske udgave af rammeafgørelsen kaldes ”computer-related crime”, er ikke en selvstændig lovovertrædelse efter dansk strafferet. Internetkriminalitet vil dog bl.a. kunne straffes efter straffelovens § 193 om omfattende forstyrrelse i driften af bl.a. almindelige samfærdselsmidler, § 263 om hacking, § 263 a om uberettiget anskaffelse af adgang til og videregivelse af adgangsmidler til datasystemer og som hærværk efter § 291.
Det følger af lovforslagets § 5, der viderefører udleveringslovens §§ 10 f, stk. 1, og 10 n, jf. § 10 f, stk. 1, at udlevering ikke kan finde sted, hvis den pågældende handling helt eller delvis er foretaget her i landet, og handlingen ikke er strafbar efter dansk ret.
De lovovertrædelser, der er omfattet af positivlisten, vil i langt de fleste tilfælde være strafbare i alle medlemsstater. Der vil dog kunne være forskelle i afgrænsningen af lovovertrædelserne, således at Danmark vil være forpligtet til at fuldbyrde en afgørelse, selv om det konkrete forhold ikke ville være strafbart i Danmark. Det er i denne situation udstedelsesstatens lovgivning, der er afgørende for, om en konkret lovovertrædelse skal anses for omfattet af listen.
Justitsministeriet er ikke bekendt med, hvilke definitioner af de nævnte handlinger der anvendes i de øvrige medlemsstater i EU.
Der er i straffeloven bestemmelser, der omfatter terrorisme (bl.a. § 114), racisme og fremmedhad (§ 266 b) samt sabotage (§ 98, stk. 2). ”Deltagelse i en kriminel organisation” er ikke en selvstændig lovovertrædelse efter dansk strafferet, men det følger af straffelovens § 132 a, stk. 1, at det er straf2 bart at deltage i videreførelsen af en forening, efter at den foreløbig er forbudt af regeringen eller opløst ved dom. Derudover vil der kunne blive tale om straf i form af medvirken til konkrete strafbare handlinger efter straffelovens § 23, ligesom f.eks. at lade sig hverve til at begå handlinger omfattet af straffelovens § 114 eller § 114 a er omfattet af straffelovens § 114 c, stk.
3. ”Internetkriminalitet”, der i den engelske udgave af rammeafgørelsen kaldes ”computer-related crime”, er ikke en selvstændig lovovertrædelse efter dansk strafferet. Internetkriminalitet vil dog bl.a. kunne straffes efter straffelovens § 193 om omfattende forstyrrelse i driften af bl.a. almindelige samfærdselsmidler, § 263 om hacking, § 263 a om uberettiget anskaffelse af adgang til og videregivelse af adgangsmidler til datasystemer og som hærværk efter § 291.
Det følger af lovforslagets § 5, der viderefører udleveringslovens §§ 10 f, stk. 1, og 10 n, jf. § 10 f, stk. 1, at udlevering ikke kan finde sted, hvis den pågældende handling helt eller delvis er foretaget her i landet, og handlingen ikke er strafbar efter dansk ret.
EU
