Pernille Vermund
 svarer 
Nick Hækkerup

Pernille Vermund (NB) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om Danmark i kraft af en EU-arrestordre kan blive pålagt at udlevere en borger, som påstås at have stjålet en gris

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 78, Spørgsmål 2
Vil ministeren redegøre for, om Danmark i kraft af en EU-arrestordre kan blive pålagt at udlevere en borger, som påstås at have stjålet en gris, til retsforfølgelse i udlandet, uden at en dansk domstol ville kunne forhindre en sådan udlevering med henvisning til, at handlingen ikke bør kunne give anledning til en udlevering?

Svar fra mandag den 20. januar 2020
En afgørelse om udlevering skal træffes i overensstemmelse med bestemmelserne i udleveringsloven. Betingelserne for udlevering til andre medlemsstater i EU fremgår bl.a. af lovforslagets § 13, der er en videreførelse af udleveringslovens § 10 a, og som er en gennemførelse af EU-rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. Det fremgår således af bestemmelsens stk. 2, at udlevering til strafforfølgning i en medlemsstat i Den Europæiske Union for handlinger, der ikke er omfattet af stk. 1, kan ske på grundlag af en europæisk arrestordre, hvis den strafbare handling i den pågældende medlemsstat kan medføre fængsel i mindst 1 år, og en tilsvarende handling er strafbar efter dansk ret.

Bestemmelsen i lovforslagets § 13 gælder uanset den pågældendes statsborgerskab.

Det følger af lovforslagets § 5, der viderefører udleveringslovens §§ 10 f, stk. 1, og 10 n, jf. § 10 f, stk. 1, at udlevering ikke kan finde sted, hvis den pågældende handling helt eller delvis er foretaget her i landet, og handlingen ikke er strafbar efter dansk ret.

0:000:00