En afgørelse om udlevering skal træffes i overensstemmelse med bestemmelserne i udleveringsloven. Betingelserne for udlevering til andre medlemsstater i EU fremgår bl.a. af lovforslagets § 13, der er en videreførelse af udleveringslovens § 10 a, og som er en gennemførelse af EU-rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. Det fremgår således af bestemmelsens stk. 2, at udlevering til strafforfølgning i en medlemsstat i Den Europæiske Union for handlinger, der ikke er omfattet af stk. 1, kan ske på grundlag af en europæisk arrestordre, hvis den strafbare handling i den pågældende medlemsstat kan medføre fængsel i mindst 1 år, og en tilsvarende handling er strafbar efter dansk ret.

Bestemmelsen i lovforslagets § 13 gælder uanset den pågældendes statsborgerskab.

Det følger af lovforslagets § 5, der viderefører udleveringslovens §§ 10 f, stk. 1, og 10 n, jf. § 10 f, stk. 1, at udlevering ikke kan finde sted, hvis den pågældende handling helt eller delvis er foretaget her i landet, og handlingen ikke er strafbar efter dansk ret.