Betingelserne for udlevering til andre medlemsstater i EU fremgår bl.a. af lovforslagets § 13, der er en videreførelse af udleveringslovens § 10 a, og som er en gennemførelse af EU-rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. Det er fastsat i bestemmelsens stk. 1, at udlevering til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse i en medlemsstat i Den Europæiske Union for en lovovertrædelse, der efter lovgivningen i den medlemsstat, der har anmodet om udlevering, kan straffes med fængsel eller anden frihedsberøvende foranstaltning i mindst 3 år, kan ske på grundlag af en europæisk arrestordre, selv om en tilsvarende handling ikke er strafbar efter dansk ret, for handlinger omfattet af nr. 1-32 (positivlisten). Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 13, stk. 1, nr. 1-32.

De lovovertrædelser, der er omfattet af positivlisten, vil i langt de fleste tilfælde være strafbare i alle medlemsstater. Der vil dog kunne være forskelle i afgrænsningen af lovovertrædelserne, således at Danmark vil være forpligtet til at fuldbyrde en afgørelse, selv om det konkrete forhold ikke ville være strafbart i Danmark. Det er i denne situation udstedelsesstatens lovgivning, der er afgørende for, om en konkret lovovertrædelse skal anses for omfattet af listen.

Endvidere er det i lovforslagets § 13, stk. 2, fastsat, at udlevering til strafforfølgning i en medlemsstat i Den Europæiske Union for handlinger, der ikke er omfattet af stk. 1, kan ske på grundlag af en europæisk arrestordre, hvis den strafbare handling i den pågældende medlemsstat kan medføre fængsel i mindst 1 år, og en tilsvarende handling er strafbar efter dansk ret.

Bestemmelsen i lovforslagets § 13 gælder uanset den pågældendes statsborgerskab.

Det følger af lovforslagets § 5, der viderefører udleveringslovens §§ 10 f, stk. 1, og 10 n, jf. § 10 f, stk. 1, at udlevering ikke kan finde sted, hvis den 2 pågældende handling helt eller delvis er foretaget her i landet, og handlingen ikke er strafbar efter dansk ret.