Torsten Schack Pedersen
 svarer 
Simon Kollerup

Torsten Schack Pedersen (V) spørger erhvervsministeren, Simon Kollerup, om ministeren vil se på, om der kan findes en løsning, så omkostningsloftet for kontokort og kreditkort tidsbegrænses f.eks. til 5 år, så den gradvise akkumulering af omkostninger på kontokort og kreditkort uden fast udløbsdato, kun møder omkostningsloftet, hvis der er høje årlige omkostninger

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 149, Spørgsmål 47
Vil ministeren se på, om der kan findes en løsning, så omkostningsloftet for kontokort og kreditkort tidsbegrænses f.eks. til 5 år, så den gradvise akkumulering af omkostninger på kontokort og kreditkort uden fast udløbsdato, kun møder omkostningsloftet, hvis der er høje årlige omkostninger?

Svar fra mandag den 1. juni 2020
I forbindelse med indgåelsen af den politiske aftale om et opgør med kviklån var der enighed om at indføre et loft over de samlede omkostninger for forbrugslån uden sikkerhed på 100 pct. Formålet hermed er at sætte en entydig og effektiv grænse for, hvor meget en forbruger i alt kan komme til at betale for et forbrugslån uden sikkerhed over dets løbetid.

Omkostningsloftet skal medvirke til at sikre, at kreditgiverne ikke kan forlænge løbetiden på forbrugslån ubegrænset, for derigennem at omgå ÅOPloftet.

For at sikre omkostningsloftets effektivitet bør der ikke indføres en undtagelse for forbrugslån, herunder kontokort og kreditkort, med en længere løbetid end f.eks. 5 år eller derover.
0:000:00