”Vurderer ministeren, at det er korrekt, at lovændringen vil kunne implementeres for både børn og voksne indenfor den eksisterende økonomiske ramme, som flere af de hørte organisationer udtrykker i deres høringssvar til lovforslaget, og i benægtende fald, vil ministeren så afklare de økonomiske konsekvenser ved at fjerne aldersgrænsen, så loven ikke kun er gældende til og med det 23. år?” Svar:

Med aftale om finansloven for 2020 er det besluttet at indføre overvågning om natten til unge med handicap i alderen 18 til og med 23 år. Det er afsat 30 mio. kr. i 2020 og herefter 60 mio. kr. årligt til initiativet. Yderligere er det efter aftaleindgåelse bl.a. besluttet, at der indføres en dispensationsmulighed for den øvre aldersgrænse for de unge i op til to år i tilfælde af en livstruende sygdom.

Når Folketinget indfører lovgivning, der ændrer opgavefordelingen mellem stat og kommuner, skal det statslige bloktilskud justeres svarende til de samlede udgiftsmæssige konsekvenser. Justeringen følger af det såkaldte DUT-princip (Det Udvidede Totalbalanceprincip).

Med afsæt i tilgængeligt data og relevante antagelser har der pågået bilaterale forhandlinger mellem ministeriet og KL om de udgiftsmæssige konsekvenser og den samlede økonomiske kompensation via bloktilskuddet mhp. at opnå enighed om de økonomiske konsekvenser ved lovforslaget.

KL vurderer på det foreliggende grundlag og med afsæt i dialog med kommunerne ikke, at de kan tilslutte sig modellen uden, at det vil indebære væsentlige merudgifter ud over de 60 mio. kr. årligt, som er afsat. For nærværende har det således ikke være muligt at opnå en aftale med KL om den fremsatte model.

Idet der er en grundlæggende uenighed omkring forudsætningerne bag beregningerne af lovforslagets økonomiske konsekvenser, er det ikke muligt at besvare spørgsmålet fyldestgørende. Som anført i vejledningen til DUT-regulering skal beregningsgrundlaget indeholde de elementer, der bedst afspejler den konkrete sag, herunder iht. officielle, statistiske oplysninger og eksterne analyser og undersøgelser. Da der i dette tilfælde er tale om en ny opgave, hvortil der ikke foreligger sådant i tilstrækkelig grad, må ministeriet i fastlægningen af de udgiftsmæssige konsekvenser inddrage kommunernes forbehold mv., da regelændringer i praksis også skal kunne fungere i kommunerne.

Der arbejdes derfor med en såkaldt efterreguleringsmodel med KL, hvor der vil ske en opfølgning på ordningen efter, lovforslaget har virket i en periode. Derved får vi mere viden om de faktiske konsekvenser af forslaget.

De endelige økonomiske konsekvenser af lovforslaget kendes derfor først efter opfølgningen. Det vil efter opfølgningen være muligt at se på, om den afsatte økonomiske ramme evt. kan finansiere en bredere målgruppe eller et længere tidsrum end forudsat.