Karina Lorentzen Dehnhardt
 svarer 
Nick Hækkerup

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, hvordan det nuværende system med disciplinærstraf er i overensstemmelse med internationale fængselsregler, FN's konventioner og kravet om proportionalitet

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 71, Spørgsmål 2
Vil ministeren angive, hvordan det nuværende system med disciplinærstraf er i overensstemmelse med internationale fængselsregler, FN's konventioner og kravet om proportionalitet, idet svaret især bedes uddybet i forhold til brugen af den langvarige strafcelle?

Svar fra torsdag den 11. juni 2020
Efter de gældende regler i straffuldbyrdelsesloven kan strafcelle kun anvendes som disciplinærstraf i nærmere opregnede tilfælde. Dette gælder f.eks. ved indsmugling eller besiddelse af bl.a. stoffer og våben eller ved udøvelse af vold eller trusler herom mod f.eks. medindsatte eller personale.

Ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf fastsættes varigheden under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst fire uger.

En række internationale organisationer anbefaler, at brugen af strafcelle begrænses og anvendes i et så kort tidsrum som muligt. FN’s standardminimumregler for behandling af indsatte (Mandela-reglerne) anbefaler f.eks., at isolation som strafcelle ikke overstiger 15 dage.

Europarådets Ministerkomité vedtog i januar 2006 rekommandation Rec(2006)2 om De Europæiske Fængselsregler, der anbefaler, at isolation kun må ikendes som straf i ganske særlige tilfælde og kun for et bestemt tidsrum, som skal være så kort som muligt.

Endvidere anbefaler Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf (CPT), at isolation som disciplinærstraf ikke må overstige 14 dage.

Mandela-reglerne er et regelsæt af vejledende karakter (soft law), som anerkender, at stater kan tilpasse anvendelsen af reglerne i overensstemmelse med deres nationale lovgivningsmæssige rammer, hvor det er relevant, j resolution A/RES/70/175, operativ paragraf 8.

Ligeledes er generelle rapporter fra Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur mv. (CPT) og De Europæiske Fængselsregler ikke juridisk bindende.

2 Det er Justitsministeriets vurdering, at de gældende regler i straffuldbyrdelsesloven om anvendelse af disciplinærstraffe, herunder strafcelle, ligger inden for rammerne af Danmarks bindende internationale forpligtelser.

Justitsministeriet er samtidig enig i, at gældende dansk ret om disciplinærstraf ikke på alle punkter følger anbefalingerne fra f.eks. Mandela-reglerne og CPT.

Efter min opfattelse bør man fra dansk side generelt bestræbe sig på at følge internationale retningslinjer for behandling af indsatte, herunder Mandelareglerne, de europæiske fængselsregler og anbefalinger fra CPT. Der kan dog være konkrete forhold, der gør, at retningslinjerne ikke følges på alle punkter. Når det er sagt, så indgår anbefalingerne fra de internationale organisationer i ministeriets arbejde i forhold til mulige justeringer af disciplinærsystemet.

0:000:00