Karina Adsbøl
 svarer 
Astrid Krag

Karina Adsbøl (DF) spørger social- og indenrigsministeren, Astrid Krag, om det konkret betyder, at børn, der møder op med far på et mandecenter, ikke er berettiget til psykologhjælp, mens børn, der møder op med mor på et krisecenter, er berettiget til psykologhjælp

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 173, Spørgsmål 13
Vil ministeren oplyse, om det konkret betyder, at børn, der møder op med far på et mandecenter, ikke er berettiget til psykologhjælp, mens børn, der møder op med mor på et krisecenter, er berettiget til psykologhjælp, og mener minister, at der er tale om forskelsbehandling af børn, der oplever f.eks. vold i familien, afhængig af, om det er mor eller far der er voldsramt, idet der henvises til ministerens svar på spørgsmål 11 og spørgsmål 9?

Svar fra tirsdag den 9. juni 2020
”Vil ministeren oplyse, om det konkret betyder, at børn, der møder op med far på et mandecenter, ikke er berettiget til psykologhjælp, mens børn, der møder op med mor på et krisecenter, er berettiget til psykologhjælp, og mener minister, at der er tale om forskelsbehandling af børn, der oplever f.eks. vold i familien, afhængig af, om det er mor eller far der er voldsramt, idet der henvises til ministerens svar på spørgsmål 11 og spørgsmål 9?” Svar:

Som det fremgår af svar på spørgsmål nr. 9 og svar på spørgsmål nr. 11 til L 173, skal kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 109, stk. 8, tilbyde børn, som ledsager deres mor under et ophold på et krisecenter, psykologbehandling. Børn, der sammen med deres far tager ophold på et tilbud efter servicelovens § 110, har ikke en tilsvarende ret til psykologbehandling.

Kommunen er altid forpligtet til at reagere og undersøge forholdene nærmere, hvis den får en formodning om, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, fx hvis kommunen modtager en underretning om, at et barn eller en ung oplever vold i hjemmet. Det gælder uanset, hvem eller hvad der er årsag til barnets eller den unges mistrivsel.

Kommunens undersøgelse skal munde ud i en begrundet stillingtagen til, om der skal iværksættes særlig støtte efter serviceloven til barnet eller den unge. Kommunen kan herefter træffe afgørelse om iværksættelse af en social støtteforanstaltning efter § 52, stk. 3, som kan spænde fra praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, behandling af barnets eller den unges problemer til en anbringelse uden for hjemmet. Støtten tilrettelægges ud fra en konkret vurdering af det enkelte barn eller den unges og familiens forhold og behov. Der skal som udgangspunkt være udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, inden der kan sættes en foranstaltning om særlig støtte i gang. Desuden kan der efter § 52, stk. 2, når særlige forhold taler for det, iværksættes foreløbig eller akut støtte fx psykologbehandling sideløbende med, at den børnefaglige undersøgelse foretages.

Som det fremgår af svar på spørgsmål nr. 6 til L 173, så fylder kvinder langt mere i voldsstatistikken, og regeringen har sammen med partierne bag finansloven prioriteret at styrke indsatsen til kvinder, der får ophold på et krisecenter. Dertil er der sat midler af til både eksisterende og nye ambulante tilbud, hvor både kvinder, mænd og børn kan få hjælp.
0:000:00