Mona Juul
 svarer 
Simon Kollerup

Mona Juul (K) spørger erhvervsministeren, Simon Kollerup, hvilke mulige løsninger ser ministeren for at etablere en bedre beskyttelse af revisortitlen

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 13, Spørgsmål 3
Hvilke mulige løsninger ser ministeren for at etablere en bedre beskyttelse af revisortitlen, og er ministeren indstillet på at lade forslag om en bedre beskyttelse af revisortitlen indgå i lovforslaget?

Svar fra torsdag den 5. november 2020
Jeg er bekendt med, at der i revisorbranchen er et ønske om en bedre beskyttelse af revisortitlen, hvilket f.eks. kan ske ved, at godkendte revisionsvirksomheder får eneret til at benytte betegnelser, hvori indgår »revisor«

og »revision«.

Følges tanken om en beskyttelse af betegnelserne »revisor« og »revision«

i en virksomheds navn, vil det betyde, at ca. 3.000 virksomheder vil blive bebyrdet med at skulle foretage navneændring.

Erhvervsstyrelsen er opmærksom på, at der har været enkelte tilfælde, hvor en revisorpåtegning på en årsrapport fejlagtigt har været udført af en ikkegodkendt revisor. Dette imødegås nu ved, at det ved indrapportering til styrelsen af årsrapporter ved hjælp af forskellige digitale kontroller sikres, at modtagne rapporter kun indeholder erklæringer afgivet af godkendte revisorer.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over alle godkendte revisorer og godkendte revisionsvirksomheder. Det er derfor muligt ved et opslag i registret at sikre sig, at der anvendes en godkendt revisor eller en godkendt revisionsvirksomhed.

Jeg mener derfor, at der ikke er et tilstrækkeligt grundlag for at foreslå en ændring af revisorloven med henblik på at beskytte betegnelserne »revisor« og »revision«.

ERHVERVSMINISTERIET
0:000:00