Egil Hulgaard
 svarer 
Kaare Dybvad Bek

Egil Hulgaard (K) spørger boligministeren, Kaare Dybvad Bek, om ministeren vil redegøre nærmere for, hvorledes det i § 1, nr. 2 foreslåede § 80 a, stk. 1, 2. pkt. skal forstås

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 5, Spørgsmål 4
Vil ministeren redegøre nærmere for, hvorledes det i § 1, nr. 2 foreslåede § 80 a, stk. 1, 2. pkt. skal forstås?

Svar fra onsdag den 11. november 2020
Vil ministeren redegøre nærmere for, hvorledes det i § 1, nr. 2 foreslåede § 80 a, stk. 1, 2. pkt. skal forstås?

Svar:

Det fremgår af den foreslåede § 80 a, stk. 1, 2. pkt., at kravet om anmeldelse 30 dage inden udlejning ikke gælder for ejendomme, som har været udlejet inden for det seneste år, og som er opført senest 40 år før datoen for anmeldelsen.

Det betyder, at for at en ejendom er omfattet af anmeldelsesordningen, og dermed kravet om anmeldelse inden udlejning, skal ejendommen være opført for mere end 40 år siden, og der må ikke have været sket udlejning inden for det seneste år. Begge kriterier skal være opfyldt for, at ejendommen er omfattet.

Som eksempel vil en ejendom, der er 30 år gammel og sidst var udlejet for 1,5 år siden ikke være omfattet af ordningen.

Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg agter at fremsætte et ændringsforslag, der ændrer fristen på 1 år til 6 måneder. Forslaget er sendt i høring.

Med ændringsforslaget vil de omfattede ejendomme, være ejendomme opført for mere end 40 år siden, og som ikke har været udlejet i de seneste 6 måneder.

Forslaget fremsættes på baggrund af indsatsen vedrørende bekæmpelse af boligspekulation og udlejning af ubeboelige boliger, og foranlediget af Berlingske Tidendes artikelserie i sommers om samme emne. Dermed har jeg gennemgået anmeldelsesordningen for at se, om der er mulighed for at forbedre ordningen i forhold til den aftale, der blev indgået i 2018. Jeg mener, at en forkortelse af fristen for, hvornår der sidst skal have været sket udlejning, vil forbedre anmeldelsesordningen.
0:000:00