1. december 2020 kl. 08.00Ministersvar
Søren Egge Rasmussen svarer Dan Jørgensen
Søren Egge Rasmussen (EL) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Dan Jørgensen, om uddybelse af svar vedrørende borgerenergifællesskaber ud fra kritikken i vedhæftede henvendelse fra BL – Danmarks Almene Boliger
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 67, Spørgsmål 32
Vil ministeren uddybe de afgivne svar på L 67 – spm. 14 og 28 om borgerenergifællesskaber ud fra kritikken i vedhæftede henvendelse fra BL – Danmarks Almene Boliger?
Svar fra tirsdag den 1. december 2020
Idet jeg henviser til min besvarelse af KEF L 67 spm. 1 vil jeg indledningsvist påpege, at det er vanskeligt at besvare spørgsmål om de fordelingsmæssige konsekvenser ved forskellige, mulige justeringer af rammerne for tarifering. Det skyldes, at fordelingsvirkningerne i høj grad afhænger af branchens og de enkelte selskabers faktiske udformning af en tarifmodel.
Jeg vil hertil anføre, at der ikke stilles krav om, at produktion og forbrug skal foregå på samme matrikel. Der skal dog efter praksis være en tæt geografisk og brugsmæssig sammenhæng mellem produktion og forbrug.
Hensigten bag praksis for tæt geografisk og brugsmæssig sammenhæng mellem produktion og forbrug er at sikre efterlevelse af princippet om kollektivitet i elnettet, hvor alle elforbrugere betaler til det fælles gode, som elnettet er. En udvidelse af praksis vil åbne for øget egenproduktion, dvs. kobling af egne produktions- og forbrugsanlæg, for både private og industrielle anlæg. Dette kan sætte gang i en bevægelse, hvor flere og flere vælger at forsyne sig med elektricitet via private anlæg.
Hvis nogle forbrugere flytter deres forbrug helt eller delvist væk fra det kollektive elnet, vil der alt andet lige være færre til at betale de samlede omkostninger til nettet.
Dette kan betyde, at de tilbageværende forbrugere vil opleve tarifstigninger. En afskaffelse af praksis om tæt geografisk og brugsmæssig sammenhæng mellem produktion og forbrug kan således efterlade en stadig større regning til de få, som ikke har mulighed for at etablere en linje mellem egne produktions- og forbrugsanlæg.
Det vil efter min mening være at vælge en forkert retning for vores elnet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk Det bemærkes, at et ofte brugt argument for at etablere direkte linjer er, at direkte linjer kan spare omkostninger til udbygning og vedligehold af elnettet. Det er dog ministeriets vurdering, at dette ikke altid gælder og at billedet derfor ikke er entydigt.
Jeg mener derfor, at enhver ændring af de eksisterende regler for benyttelsen af det kollektivet elnet bør gennemføres på et oplyst grundlag med inddragelse af relevante hensyn, herunder vurderinger af samfundsøkonomi og fordelingsvirkninger, da det vil have betydning for indretningen af vores kollektive elnet og den grønne omstilling mange år frem i tiden. Jeg vil derfor se nærmere på spørgsmålet.
Jeg vil hertil anføre, at der ikke stilles krav om, at produktion og forbrug skal foregå på samme matrikel. Der skal dog efter praksis være en tæt geografisk og brugsmæssig sammenhæng mellem produktion og forbrug.
Hensigten bag praksis for tæt geografisk og brugsmæssig sammenhæng mellem produktion og forbrug er at sikre efterlevelse af princippet om kollektivitet i elnettet, hvor alle elforbrugere betaler til det fælles gode, som elnettet er. En udvidelse af praksis vil åbne for øget egenproduktion, dvs. kobling af egne produktions- og forbrugsanlæg, for både private og industrielle anlæg. Dette kan sætte gang i en bevægelse, hvor flere og flere vælger at forsyne sig med elektricitet via private anlæg.
Hvis nogle forbrugere flytter deres forbrug helt eller delvist væk fra det kollektive elnet, vil der alt andet lige være færre til at betale de samlede omkostninger til nettet.
Dette kan betyde, at de tilbageværende forbrugere vil opleve tarifstigninger. En afskaffelse af praksis om tæt geografisk og brugsmæssig sammenhæng mellem produktion og forbrug kan således efterlade en stadig større regning til de få, som ikke har mulighed for at etablere en linje mellem egne produktions- og forbrugsanlæg.
Det vil efter min mening være at vælge en forkert retning for vores elnet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk Det bemærkes, at et ofte brugt argument for at etablere direkte linjer er, at direkte linjer kan spare omkostninger til udbygning og vedligehold af elnettet. Det er dog ministeriets vurdering, at dette ikke altid gælder og at billedet derfor ikke er entydigt.
Jeg mener derfor, at enhver ændring af de eksisterende regler for benyttelsen af det kollektivet elnet bør gennemføres på et oplyst grundlag med inddragelse af relevante hensyn, herunder vurderinger af samfundsøkonomi og fordelingsvirkninger, da det vil have betydning for indretningen af vores kollektive elnet og den grønne omstilling mange år frem i tiden. Jeg vil derfor se nærmere på spørgsmålet.
EU
