8. januar 2021 kl. 08.00Ministersvar
Marie Krarup svarer Mattias Tesfaye
Marie Krarup (DF) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om ministeren er enig i, at det muslimske tørklæde er at ligestille med agitation for islam? Er ministeren enig i, at det islamiske tørklæde ikke er foreneligt med danske værdier om ligestilling mm.? Er ministeren enig i, at man ikke bør foretage politisk eller religiøs agitation, når man varetager sin funktion som embedsmænd
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 47, Spørgsmål 1
Er ministeren enig i, at det muslimske tørklæde er at ligestille med agitation for islam?
Er ministeren enig i, at det islamiske tørklæde ikke er foreneligt med danske værdier om ligestilling mm.?
Er ministeren enig i, at man ikke bør foretage politisk eller religiøs agitation, når man varetager sin funktion som embedsmænd?
Er ministeren enig i, at det islamiske tørklæde ikke er foreneligt med danske værdier om ligestilling mm.?
Er ministeren enig i, at man ikke bør foretage politisk eller religiøs agitation, når man varetager sin funktion som embedsmænd?
Svar fra fredag den 8. januar 2021
Tørklædet bliver af nogle ekstreme islamiske kræfter brugt som et instrument til kvindeundertrykkelse. Vi ser det i udlandet, ligesom vi ser det herhjemme, når unge muslimske medborgere mødes med social kontrol og krav om at gå tildækket. De kvinder fortjener selvfølgelig vores hjælp og støtte i deres frihedskamp.
Men det betyder efter min mening ikke, at tørklædet altid er uforeneligt med danske værdier og skal betragtes som anmassende agitation for islam. Nogle kvinder vælger selv frivilligt at gå med tørklæde af religiøse årsager, og jeg betragter det ikke som mere agiterende end et synligt kors i en halskæde.
Jeg betragter religion som en personlig sag. Det betyder, at den enkelte ikke kan forvente, at samfundet underkaster sig eller indretter sig efter den enkeltes personlige tro. Men det betyder også, at samfundet accepterer, at den enkelte har ret til at praktisere sin tro åbent og frit.
Regeringen har således ikke noget problem med, at borgere signalerer tilknytning til en bestemt religion, heller ikke selv om de er offentligt ansatte og møder borgere i deres daglige virke.
Det ændrer dog ikke ved, at der på nogle områder kan være saglige og proportionale grunde til at indføre særlige regler om påklædning, så offentligt ansatte fremtræder religiøst og politisk neutrale.
8. januar 2021 Udlændinge- og Integrationsministeriet Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 24140 1488487 Der er f.eks. regler om, at en dommer i retsmøder ikke må fremtræde på en måde, der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om vedkommendes eventuelle religiøse og politiske tilhørsforhold.
Jeg kan ikke afvise, at der for yderligere udvalgte grupper i den offentlige sektor med borgerkontakt kan være grund til at indføre særlige regler om påklædning. Det vil i så fald forudsætte en konkret udredning af de enkelte specifikke jobfunktioner og en saglig beskrivelse af formålet med påklædningsregler for netop denne funktion. Ligesom reglerne vil gælde for beklædningsgenstande fra alle religioner.
Mattias Tesfaye / Lars von Spreckelsen-Syberg Side
Men det betyder efter min mening ikke, at tørklædet altid er uforeneligt med danske værdier og skal betragtes som anmassende agitation for islam. Nogle kvinder vælger selv frivilligt at gå med tørklæde af religiøse årsager, og jeg betragter det ikke som mere agiterende end et synligt kors i en halskæde.
Jeg betragter religion som en personlig sag. Det betyder, at den enkelte ikke kan forvente, at samfundet underkaster sig eller indretter sig efter den enkeltes personlige tro. Men det betyder også, at samfundet accepterer, at den enkelte har ret til at praktisere sin tro åbent og frit.
Regeringen har således ikke noget problem med, at borgere signalerer tilknytning til en bestemt religion, heller ikke selv om de er offentligt ansatte og møder borgere i deres daglige virke.
Det ændrer dog ikke ved, at der på nogle områder kan være saglige og proportionale grunde til at indføre særlige regler om påklædning, så offentligt ansatte fremtræder religiøst og politisk neutrale.
8. januar 2021 Udlændinge- og Integrationsministeriet Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 24140 1488487 Der er f.eks. regler om, at en dommer i retsmøder ikke må fremtræde på en måde, der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om vedkommendes eventuelle religiøse og politiske tilhørsforhold.
Jeg kan ikke afvise, at der for yderligere udvalgte grupper i den offentlige sektor med borgerkontakt kan være grund til at indføre særlige regler om påklædning. Det vil i så fald forudsætte en konkret udredning af de enkelte specifikke jobfunktioner og en saglig beskrivelse af formålet med påklædningsregler for netop denne funktion. Ligesom reglerne vil gælde for beklædningsgenstande fra alle religioner.
Mattias Tesfaye / Lars von Spreckelsen-Syberg Side
EU
