Charlotte Broman Mølbæk
 svarer 
Astrid Krag

Charlotte Broman Mølbæk (SF) spørger social- og indenrigsministeren, Astrid Krag, om ministeren forventer, at lovforslaget vil mindske forskelsbehandlingen af børn og unge med handicap i skoler og daginstitutioner

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 16, Spørgsmål 11
Forventer ministeren, at lovforslaget vil mindske forskelsbehandlingen af børn og unge med handicap i skoler og daginstitutioner, når det skal bero sig på institutionernes eksisterende økonomi, der er tilknyttet den enkelte skole eller daginstitution? Disse har jo forskellige økonomiske rammer.

Svar fra onsdag den 9. december 2020
”Forventer ministeren, at lovforslaget vil mindske forskelsbehandlingen af børn og unge med handicap i skoler og daginstitutioner, når det skal bero sig på institutionernes eksisterende økonomi, der er tilknyttet den enkelte skole eller daginstitution? Disse har jo forskellige økonomiske rammer.” Svar:

Formålet med lovforslaget er, at tydeliggøre at børn og unge med handicap har ret til rimelig individuel tilpasning i dagtilbud og folkeskolen med henblik på, at disse kan opnå samme muligheder for deltagelse som andre børn og undgå forskelsbehandling og dermed få bedre muligheder for inklusion og ligebehandling i samfundet.

Lovforslaget skal medvirke til at få tydeliggjort, at daginstitutioner og folkeskoler allerede i dag er forpligtet til at sikre, at børn og unge med handicap kan deltage på lige vilkår med deres kammerater. Med lovforslaget bliver det derudover slået fast, at det kan være forskelsbehandling, hvis en skole eller institution ikke opfylder et barns særlige behov inden for rimelighedens grænser.

Jeg henviser i øvrigt til mit samtidige svar på spm. 14 til L 16.

Det er med udgangspunkt heri min forventning, at lovforslaget i den nuværende form vil kunne bidrage at mindske en eventuel forskelsbehandlingsbehandling af børn og unge med handicap i dagtilbuddene og i folkeskolen.
0:000:00