11. december 2020 kl. 08.00Ministersvar
Dennis Flydtkjær svarer Morten Bødskov
Dennis Flydtkjær (DF) spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om ministeren er enig i, at elvarme med varmepumpe er at foretrække frem for opvarmning med el-paneler/-radiatorer m.v.
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 90, Spørgsmål 14
Ministeren bedes i forlængelse af svaret på spørgsmål 2, hvor der er en række uklarheder, oplyse følgende:
– Det antages ud fra ministerens besvarelse, at en ændring af reglerne vedrørende elvarmeafgiften, som forudsat i spørgsmål 2, med en ny grænse på 10.000 kWh vil være provenuneutralt. Kan ministeren bekræfte dette? I benægtende fald bedes ministeren redegøre for, hvilken grænse (årligt forbrug), der vil være provenuneutral (såfremt der byttes om på rækkefølgen af henholdsvis el til nedsat afgift og el til almindelig afgift, således som beskrevet i spørgsmål 2).
– Kan ministeren bekræfte, at en ændring som forudsat i spørgsmål 2 betyder, at samtlige husstande, der måtte skifte til elvarme vil opleve den i spørgsmål 2 forudsatte ændring af reglerne som fordelagtig, såfremt de vælger investerer i en varmepumpe, idet de vil opnå en større afgiftsbesparelse end uden den i spørgsmålet forudsatte ændring? Endvidere bedes det oplyst, om ministeren er enig i, at elvarme med varmepumpe er at foretrække frem for opvarmning med el-paneler/-radiatorer.
– Det antages ud fra ministerens besvarelse, at en ændring af reglerne vedrørende elvarmeafgiften, som forudsat i spørgsmål 2, med en ny grænse på 10.000 kWh vil være provenuneutralt. Kan ministeren bekræfte dette? I benægtende fald bedes ministeren redegøre for, hvilken grænse (årligt forbrug), der vil være provenuneutral (såfremt der byttes om på rækkefølgen af henholdsvis el til nedsat afgift og el til almindelig afgift, således som beskrevet i spørgsmål 2).
– Kan ministeren bekræfte, at en ændring som forudsat i spørgsmål 2 betyder, at samtlige husstande, der måtte skifte til elvarme vil opleve den i spørgsmål 2 forudsatte ændring af reglerne som fordelagtig, såfremt de vælger investerer i en varmepumpe, idet de vil opnå en større afgiftsbesparelse end uden den i spørgsmålet forudsatte ændring? Endvidere bedes det oplyst, om ministeren er enig i, at elvarme med varmepumpe er at foretrække frem for opvarmning med el-paneler/-radiatorer.
Svar fra fredag den 11. december 2020
I besvarelsen af SAU L 90 – spm. 2 indgår ikke en vurdering af hvilken kWh-grænse, der vil være provenuneutral ved den foreslåede ændring af reglerne.
I besvarelsen er lavet eksempler, der illustrerer de økonomiske konsekvenser for eksempler af husstande ved den foreslåede ændring. De økonomiske konsekvenser afhænger af den enkelte husholdnings samlede elforbrug, samt hvor kWh-grænsen sættes. Det vil således ikke være alle husholdninger med fx varmepumpe, der vil få økonomisk fordel af den foreslåede ændring af reglerne. Den forslåede ændring vil således heller ikke betyde, at alle husstande beskattes med samme sats af deres marginale elforbrug.
Det er ikke for nuværende muligt at vurdere hvilken kWh-grænse, der vil få den foreslåede ændring af reglerne til at være provenuneutral.
Endelig bemærkes, at en række forhold vil have betydning for valg af enten varmepumpe eller elpaneler/elradiatorer. Med Klimaftale for energi og industri mv. af 2020 nedsættes elvarmeafgiften til EU’s minimumsafgift på 0,8 øre/kWh for husholdninger, hvilket afspejler, at el til varme – uanset om der opvarmes med elradiator eller varmepumpe – bidrager til at opfylde 70 pct.-målet på sigt.
I besvarelsen er lavet eksempler, der illustrerer de økonomiske konsekvenser for eksempler af husstande ved den foreslåede ændring. De økonomiske konsekvenser afhænger af den enkelte husholdnings samlede elforbrug, samt hvor kWh-grænsen sættes. Det vil således ikke være alle husholdninger med fx varmepumpe, der vil få økonomisk fordel af den foreslåede ændring af reglerne. Den forslåede ændring vil således heller ikke betyde, at alle husstande beskattes med samme sats af deres marginale elforbrug.
Det er ikke for nuværende muligt at vurdere hvilken kWh-grænse, der vil få den foreslåede ændring af reglerne til at være provenuneutral.
Endelig bemærkes, at en række forhold vil have betydning for valg af enten varmepumpe eller elpaneler/elradiatorer. Med Klimaftale for energi og industri mv. af 2020 nedsættes elvarmeafgiften til EU’s minimumsafgift på 0,8 øre/kWh for husholdninger, hvilket afspejler, at el til varme – uanset om der opvarmes med elradiator eller varmepumpe – bidrager til at opfylde 70 pct.-målet på sigt.
EU
