svarer 
Rasmus Prehn

Miljø- og Fødevareudvalget spørger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, om Danpo’s udfasning af Ross 308 kyllinger fra deres produktion med udgangen af 2021

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 17, Spørgsmål 7
Kan ministeren bekræfte, at Danpo har besluttet at udfase Ross 308 fra deres produktion med udgangen af 2021? Og vil ministeren redegøre for, hvor mange af Danpo’s kyllinger, som pt. er Ross 308, og kan ministeren bekræfte, at Danpo ikke længere producerer og leverer kyllinger af racen Ross 308 efter 31.december 2021?

Svar fra mandag den 11. januar 2021
Jeg har forelagt spørgsmål for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:

”Til besvarelse af spørgsmålet har Fødevarestyrelsen indhentet oplysninger fra firmaet Danpo A/S, idet de ønskede oplysninger angår firmaets produktion og forretningsmæssige forhold. Danpo A/S har givet Fødevarestyrelsen følgende oplysninger:







Det er korrekt, at Danpo forventer 100 % udfasning af Ross 308 inden udgangen af 2021.

Fra starten af 2021 vil Danpo producere ca. 20 mio. Ross 308 kyllinger og ca. 22 mio. langsomt voksende kyllinger.

Fra starten af 2021 vil 40 % af den værdi af fersk kylling, der bliver solgt i detailhandelen, være fra langsomt voksende racer. Fersk kylling udgør 80-90% af alt kylling i detailhandlen (resten er frost). Den samme positive tendens gør sig gældende i catering- og restaurationsbranchen.

Det er korrekt, at det er planen ikke længere at producere og levere kyllinger af racen Ross 308 efter 31.december 2021, men det kræver, at de sidste danske kunder skifter i 2021.” 

Jeg skal understrege, at ovennævnte oplysninger ikke er forhold, som hverken jeg eller Fødevarestyrelsen har kendskab til, men alene er baseret på information fra Danpo A/S.

Rasmus Prehn / www.mfvm.dk
0:000:00