8. januar 2021 kl. 08.00Ministersvar
Morten Messerschmidt svarer Mattias Tesfaye
Morten Messerschmidt (DF) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om ministeren er enig, at en modtager af hjælp til repatriering eller repatrieringsbistand, der får inddraget denne ret vil kunne lægge sag an med henvisning til grundlovens § 73, stk. 3
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 124, Spørgsmål 2
Er ministeren enig, at en modtager af hjælp til repatriering eller repatrieringsbistand, der får inddraget denne ret vil kunne lægge sag an med henvisning til grundlovens § 73, stk.
3?
3?
Svar fra fredag den 8. januar 2021
Med lovforslaget lægges der bl.a. op til en ny repatrieringsordning, hvorefter den resterende del af hjælp til repatriering kan bortfalde i tilfælde, hvor personen begår alvorlig kriminalitet mv. i perioden efter afgørelsen om hjælp til repatriering, og indtil personen anmoder om at få udbetalt den resterende del af hjælpen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i samarbejde med Justitsministeriet undersøgt, om det er muligt inden for rammerne af grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) at indføre en ordning, hvor den pågældende mister retten til den resterende del af hjælp til repatriering, når den alvorlige kriminalitet mv. er begået efter afgørelsen om hjælp til repatriering, men før den pågældende opfylder betingelserne for udbetaling af den resterende del af hjælpen og før ikrafttræden af den foreslåede lov.
Som det fremgår af brev af 23. oktober 2020 til udlændingeordførerne, som er oversendt til Udlændinge- og Integrationsudvalget den 4. december 2020 (UUI alm. del – bilag 46) er det er vurderingen, at en sådan ordning vil indebære ekspropriation efter grundlovens § 73. Endvidere er det vurderingen, at ordningen ikke vil kunne gennemføres inden for rammerne af beskyttelsen af ejendomsretten i artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK. Tilsvarende vurdering gør sig gældende for en ordning for bortfald af den løbende, månedlige reintegrationsbistand.
8. januar 2021 Udlændinge- og Integrationsministeriet Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 24285 1490032 Det betyder, at det er vurderingen, at fratagelsen i disse tilfælde alene kan ske mod fuldstændig erstatning. Det bemærkes, at et krav om fuldstændig erstatning i anledning af ekspropriation vil kunne rejses direkte over for den myndighed, som foretager ekspropriationen, og der er dermed ikke krav om, at den pågældende lægger sag an ved domstolene. I forlængelse heraf bemærkes det tillige, at offentlige myndigheder ikke kan undlade at udbetale skyldige beløb uden saglig grund, og at et ønske om, at borgeren henvises til at anlægge sag ved domstolene, når der ikke er tvivl om kravets berettigelse, ikke vil være en saglig grund.
Noget andet er, at eventuelle tvister om kravet, herunder f.eks. eventuelle tvister om erstatningens størrelse i forbindelse en fratagelse af den resterende del af hjælp til repatriering, vil kunne indbringes for domstolene. Det følger i den forbindelse af grundlovens § 73, stk. 3, 1. pkt., at ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene.
Mattias Tesfaye / Jesper Gori Side
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i samarbejde med Justitsministeriet undersøgt, om det er muligt inden for rammerne af grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) at indføre en ordning, hvor den pågældende mister retten til den resterende del af hjælp til repatriering, når den alvorlige kriminalitet mv. er begået efter afgørelsen om hjælp til repatriering, men før den pågældende opfylder betingelserne for udbetaling af den resterende del af hjælpen og før ikrafttræden af den foreslåede lov.
Som det fremgår af brev af 23. oktober 2020 til udlændingeordførerne, som er oversendt til Udlændinge- og Integrationsudvalget den 4. december 2020 (UUI alm. del – bilag 46) er det er vurderingen, at en sådan ordning vil indebære ekspropriation efter grundlovens § 73. Endvidere er det vurderingen, at ordningen ikke vil kunne gennemføres inden for rammerne af beskyttelsen af ejendomsretten i artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK. Tilsvarende vurdering gør sig gældende for en ordning for bortfald af den løbende, månedlige reintegrationsbistand.
8. januar 2021 Udlændinge- og Integrationsministeriet Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 24285 1490032 Det betyder, at det er vurderingen, at fratagelsen i disse tilfælde alene kan ske mod fuldstændig erstatning. Det bemærkes, at et krav om fuldstændig erstatning i anledning af ekspropriation vil kunne rejses direkte over for den myndighed, som foretager ekspropriationen, og der er dermed ikke krav om, at den pågældende lægger sag an ved domstolene. I forlængelse heraf bemærkes det tillige, at offentlige myndigheder ikke kan undlade at udbetale skyldige beløb uden saglig grund, og at et ønske om, at borgeren henvises til at anlægge sag ved domstolene, når der ikke er tvivl om kravets berettigelse, ikke vil være en saglig grund.
Noget andet er, at eventuelle tvister om kravet, herunder f.eks. eventuelle tvister om erstatningens størrelse i forbindelse en fratagelse af den resterende del af hjælp til repatriering, vil kunne indbringes for domstolene. Det følger i den forbindelse af grundlovens § 73, stk. 3, 1. pkt., at ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene.
Mattias Tesfaye / Jesper Gori Side
Fødevarer
