Halime Oguz
 svarer 
Mattias Tesfaye

Halime Oguz (SF) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om ministeren vil se på mulighederne for at inddrage genopdragelsesrejser i lovforslaget, så lovforslaget ikke alene handler om tvangsægteskaber

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 126, Spørgsmål 2
Vil ministeren se på mulighederne for at inddrage genopdragelsesrejser i lovforslaget, så lovforslaget ikke alene handler om tvangsægteskaber?

Svar fra mandag den 18. januar 2021
Som det fremgår af pkt. 2.6.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, lægges der med lovforslaget op til at give Udlændingestyrelsen beføjelse til – udover i tilfælde hvor der er grund til at antage, at en mindreårig udlænding vil blive sendt til udlandet for der at indgå ægteskab eller religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold – at kunne nægte at udstede særlig rejselegitimation til en mindreårig udlænding, når der er grund til at antage, at den mindreårige udlænding vil blive sendt til udlandet til forhold, der bringer den mindreårige udlændings sundhed eller udvikling i alvorlig fare (f.eks. i forbindelse med såkaldte genopdragelsesrejser).

Muligheden for at nægte at udstede særlig rejselegitimation til en mindreårig udlænding, når der er grund til at antage, at den pågældende vil blive sendt på genopdragelsesrejse, er således allerede en del af lovforslaget.

Med dette lovforslag strammer vi således op på reglerne om udstedelse af særlig rejselegitimation til mindreårige udlændinge med henblik på at modvirke, at børn sendes på genopdragelsesrejse i udlandet, og det er for tidligt at sige, om der er behov for yderligere lovændringer.

Jeg er meget optaget af, at vi gør en bedre indsats for at bekæmpe genopdragelsesrejser, og jeg har derfor bedt mine embedsmænd om at se nærmere på, om der er andre steder, vi kan sætte ind, så vi sikrer, at vi er på børnenes side i tilfælde, hvor der er risiko for, at et barn vil blive sendt på genopdragelsesrejse, eller hvor Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2020 - 24388 1490750 barnet allerede er sendt af sted. Vi vil i den forbindelse se på bl.a., om reglerne om bortfald af opholdstilladelse sikrer børnene godt nok, når de er tvunget ud af landet på en genopdragelsesrejse, eller om reglerne bør ændres.

Mattias Tesfaye / Øzlem Gencay Akar Side
0:000:00