Det er ikke ofte, at der etableres helt nye private eller offentlige videregående uddannelsesinstitutioner her i landet, jf. svar på spørgsmål 2. Når det gælder etableringen af en ny offentlig videregående institution, vil en sådan som hovedregel være omfattet af bl.a. en central institutionslovgivning, der vedtages i Folketinget.

F.eks. blev etableringen af professionshøjskolerne, som tog udgangspunkt i eksisterende institutioner, vedtaget i Folketinget i 2007.

Der findes ikke et system i Danmark, hvor private uddannelsesinstitutioner og private uddannelser på videregående niveau er omfattet af central regulering, akkreditering og tilsyn. Derfor foreligger der ikke en procedure for håndteringen af en sådan situation. På den måde adskiller det videregående uddannelsesområde sig fra grundskoleområdet, hvor der er en lang tradition for frie og private skoler ved siden af folkeskolen.

Uddannelses- og forskningsministeren har i dag ingen generel hjemmel til at udstede regler for private uddannelser - på nær i forhold til SU-godkendelse. I forlængelse heraf har ministeren heller ingen generel tilsynsforpligtigelse med de private udbud. Det er dog ekspliciteret i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelse, at ministerens tilsynsforpligtelse også gælder Den Frie Lærerskole i Ollerup, selvom institutionen kun er omfattet af et mindre antal af lovens bestemmelser.

Det nuværende regelgrundlag giver alene uddannelses- og forskningsministeren generel mulighed for at godkende offentligt anerkendte uddannelser fra de eksisterende offentligt anerkendte institutioner, der er omfattet af institutions- og uddannelseslovgivningen. Det samme gør sig gældende i forhold til reglerne om ekstern kvalitetssikring af institutioner og uddannelser, dvs. akkreditering.

Ved etablering af nye uddannelser skal de eksisterende videregående institutioner søge om prækvalifikation før udbud af nye videregående uddannelser. Prækvalifikationen er overordnet set en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye udbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningen. Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU) foretager en særskilt vurdering af, om en uddannelse bidrager til at dække et kompetencebehov i det danske samfund. Det betyder, at uddannelsesinstitutionerne i ansøgningen skal dokumentere eller sandsynliggøre, at der er et behov for uddannelsen i det danske samfund, som ikke i tilstrækkelig omfang opfyldes af de eksisterende uddannelser. Ansøgningen skal blandt andet forholde sig til, hvilke konsekvenser det nye udbudssted kan forventes at have for andre udbud af beslægtede uddannelser, der f.eks. kan forventes at have beslægtet rekrutteringsgrundlag eller behov for samme type praktikvirksomheder. På baggrund af vurderingen træffer uddannelses- og forskningsministeren afgørelse om godkendelse eller afslag på ansøgningen. Er institutionen, der ansøger om uddannelsen, positivt institutionsakkrediteret, kan uddannelsen umiddelbart udbydes efter godkendelsen. Er institutionen ikke positivt akkrediteret, skal uddannelsen efterfølgende uddannelsesakkrediteres. Har institutionen fået afslag på institutionsakkreditering, kan den ikke udbyde nye uddannelser.

Institutionsakkreditering er det primære grundlag/redskab for kvalitetssikringen af videregående uddannelse i Danmark. I institutionsakkrediteringen vurderes det, hvordan uddannelsesinstitutionen løbende og systematisk arbejder med sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Akkrediteringsloven, som fastsætter rammer og kriterier for akkrediteringer, omfatter ikke private institutioner og uddannelser, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Det er således i loven forudsat, at videregående uddannelse som helt overvejende hovedregel udbydes af en offentlig uddannelsesinstitution.