Uffe Elbæk
 svarer 
Ane Halsboe-Jørgensen

Uffe Elbæk (UFG) spørger uddannelses- og forskningsministeren, Ane Halsboe-Jørgensen, hvordan beslutningsgrundlaget og beslutningsprocessen adskiller sig i den konkrete sag om den nye private læreruddannelse

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 111, Spørgsmål 4
Vil ministeren i forlængelse af spørgsmål 2 og 3 oplyse, hvordan beslutningsgrundlaget og beslutningsprocessen adskiller sig i den konkrete sag om den nye private læreruddannelse fra enten historiske fortilfælde, eksempelvis den fri læreruddannelse i Ollerup, eller etableringen af nye offentlige videregående uddannelsesinstitutioner?

Svar fra mandag den 22. februar 2021
Nærværende beslutningsforslag adskiller sig fra lovgivningsprocessen i 1980 vedrørende Den Frie Lærerskole og Det Nødvendige Seminarium på flere punkter.

Først og fremmest var der i 1980 tale om to etablerede institutioner med velkendte placeringer og uddannelser, som var blevet udviklet over en årrække. Eksempelvis havde staten i perioden 1972-1980 ydet støtte til to fireårige uddannelsesforsøg på Det Nødvendige Seminarium.

Desuden beskrev lov nr. 165 af 6. maj 1980 om statsstøtte til Den Frie Lærerskole og Det Nødvendige Seminarium en række krav, som de to institutioner skulle opfylde for at kunne modtage statsstøtte. Det fremgik således af § 1 i loven, at støtten til de to institutioner blev ydet under betingelse af:

1. At institutionen er en selvejende institution, hvis vedtægter er godkendt af undervisningsministeren, 2. At institutionens virksomhed foregår inden for en ramme, der er fastlagt af undervisningsministeren efter forhandling med institutionen, og 3. At institutionens leder er godkendt af undervisningsministeren.

Nærværende beslutningsforslag indeholder kun delvist tilsvarende krav til den nye institution "Den frie læreruddannelse".

Der henvises til svar på spørgsmål 2 og 3 for så vidt angår etableringen af nye offentlige videregående uddannelsesinstitutioner og uddannelser. 22. februar 2021 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr.

208989
0:000:00