Jeg har til brug for besvarelsen forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Omfanget af en banks kundekendskabsprocedurer afhænger af bankens risikovurdering af den enkelte kunde, f.eks. en forening. Hvidvaskloven, som direktivnært implementerer EU’s hvidvaskdirektiv, pålægger bankerne at gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer på højrisikokunder og giver samtidig bankerne mulighed for at anvende lempede kundekendskabsprocedurer på lavrisikokunder.

Banken skal uanset risikoklassificeringen af en forening identificere foreningens reelle ejere. I foreninger vil det ofte være den daglige ledelse, der skal betragtes som reelle ejere af foreningen. Vurderingen af, hvem der er den daglige ledelse, kan ofte foretages ud fra foreningens vedtægter, stiftelsesdokument eller referater fra generalforsamlingen. Ofte vil det være enten foreningens bestyrelse eller direktion, hvis foreningen har en sådan, der vil udgøre foreningens daglige ledelse. Det er dog en konkret vurdering af den enkelte forening og dennes forhold. Identifikationen af de reelle ejere kan f.eks. ske ved indhentelse af navn og CPR-nummer.

Banken skal kontrollere identitetsoplysningerne på de reelle ejere ud fra en risikovurdering af, hvad der er rimelige foranstaltninger i forhold til at kende den konkrete forening. Vurderer banken, at foreningen udgør en begrænset risiko, vil banken kunne vurdere, at det er tilstrækkeligt at kontrollere identitetsoplysningerne for de tegningsberettigede medlemmer af foreningens bestyrelse, uanset at den samlede bestyrelse anses som reelle ejere. Det er således ikke identifikationen af foreningens reelle ejere, men derimod kontrollen af identitetsoplysninger på de reelle ejere, som banken kan begrænse i tilfælde af, at en forening udgør begrænset risiko.

NemID kan på baggrund af bankens risikovurdering af kunden bruges til kontrol af kundens eller kundens reelle ejeres identitetsoplysninger. NemID kan anvendes som eneste kontrolkilde i de tilfælde, hvor banken vurderer det konkrete kundeforhold til at udgøre en begrænset risiko, og hvor banken finder, at banken kan opnå et tilstrækkeligt kendskab til kunden ved brug af NemID. Udgør et kundeforhold ikke begrænset risiko, skal NemID som kontrolkilde suppleres med andre kontrolkilder eller risikobegrænsende tiltag.

I de tilfælde hvor der er tale om en forening med begrænset risiko, har bankerne således allerede i dag mulighed for at kontrollere foreningens reelle ejeres identitetsoplysninger ved hjælp af NemID, og alene foretage kontrollen for de tegningsberettigede medlemmer af foreningens bestyrelse.

Det afhænger dog af en konkret og individuel risikovurdering af den enkelte forening, i overensstemmelse med den risikobaserede tilgang i EU’s hvidvaskdirektiv.”