19. april 2021 kl. 08.00Ministersvar
Søren Bo Søndergaard svarer Simon Kollerup
Søren Søndergaard (EL) spørger erhvervsministeren, Simon Kollerup, hvilket juridisk grundlag en bank kan forhindre en forening i at disponere over sine penge, hvis banken ikke mener at have tilstrækkeligt kendskab til alle bestyrelsesmedlemmer
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 101, Spørgsmål 8
Vil ministeren redegøre for på, hvilket juridisk grundlag en bank kan forhindre en forening i at disponere over sine penge, hvis banken ikke mener at have tilstrækkeligt kendskab til alle bestyrelsesmedlemmer, men dog har fyldestgørende identifikation af de tegningsberettigede bestyrelsesmedlemmer og ikke har nogen som helst mistanke om, at foreningen er involveret i hvidvask og terrorfinansiering? Spørgsmålet drejer sig ikke om, hvorvidt banken kan opsige kundeforholdet, men udelukkende om det juridiske grundlag på hvilket banken kan hindre foreningen i at disponere over sine egne midler og f.eks. kræve pengene overført til en anden bank.
Svar fra mandag den 19. april 2021
Jeg har til brug for besvarelsen forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Banker og andre virksomheder omfattet af hvidvaskloven er forpligtede til at gennemføre kundekendskabsprocedurer på alle sine kunder. Bankerne skal i overensstemmelse med loven tilrettelægge sine kundekendskabsprocedurer på baggrund af en risikovurdering af den enkelte kunde.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 6 ad B 101 for så vidt angår tilrettelæggelsen af kundekendskabsprocedurer over for foreninger. Det fremgår heraf, at en bank, der har en forening som kunde, altid skal identificere alle de reelle ejere af foreningen, hvilket kan ske ved indhentelse af navn og cpr-nr. Endvidere fremgår det, at i tilfælde hvor banken efter en konkret risikovurdering er kommet frem til at der er tale om lavrisikoforening, kan selve kontrollen af identitetsoplysningerne ske alene for en del af de reelle ejere, f.eks. for de tegningsberettigede medlemmer af foreningens bestyrelse, selvom hele bestyrelsen anses som reelle ejere.
Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kundekendskabskravene ikke kan opfyldes, skal banken afbryde eller afvikle en etableret forretningsforbindelse, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner for kunden.
Bestemmelsen gælder dog kun i de tilfælde, hvor banken har udtømt mulighederne for at gennemføre kundekendskabsprocedurer.”
”Banker og andre virksomheder omfattet af hvidvaskloven er forpligtede til at gennemføre kundekendskabsprocedurer på alle sine kunder. Bankerne skal i overensstemmelse med loven tilrettelægge sine kundekendskabsprocedurer på baggrund af en risikovurdering af den enkelte kunde.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 6 ad B 101 for så vidt angår tilrettelæggelsen af kundekendskabsprocedurer over for foreninger. Det fremgår heraf, at en bank, der har en forening som kunde, altid skal identificere alle de reelle ejere af foreningen, hvilket kan ske ved indhentelse af navn og cpr-nr. Endvidere fremgår det, at i tilfælde hvor banken efter en konkret risikovurdering er kommet frem til at der er tale om lavrisikoforening, kan selve kontrollen af identitetsoplysningerne ske alene for en del af de reelle ejere, f.eks. for de tegningsberettigede medlemmer af foreningens bestyrelse, selvom hele bestyrelsen anses som reelle ejere.
Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kundekendskabskravene ikke kan opfyldes, skal banken afbryde eller afvikle en etableret forretningsforbindelse, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner for kunden.
Bestemmelsen gælder dog kun i de tilfælde, hvor banken har udtømt mulighederne for at gennemføre kundekendskabsprocedurer.”
Forskning
