Pernille Skipper
 svarer 
Astrid Krag

Hvad vil det koste at indføre bestyrelser på plejehjem efter forældrebestyrelses-model?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 120, Spørgsmål 1

Vil ministeren redegøre for, hvad det vil koste at indføre bestyrelser på plejehjem efter samme model som forældrebestyrelser på skoler og daginstitutioner, hvor både pårørende og beboere har sæde?

Svar fra mandag den 17. maj 2021

Med beslutningsforslag B 120 ønsker forslagsstillerne med inspiration fra skoleområdet at oprette obligatoriske plejehjemsbestyrelser i tilknytning til de enkelte plejehjem. Da skolebestyrelser og bestyrelser på dagsinstitutioner hører under børne- og undervisningsministerens ressort, har det været nødvendigt at indhente et bidrag fra Børne- og Undervisningsministeriet ift. omkostninger ved forældrebestyrelser. Børne- og Undervisningsministeriet oplyser:

"Børne- og Undervisningsministeriet kan oplyse, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen og dagtilbud.

Det følger af folkeskolelovens § 42, stk. 1, at der ved hver skole oprettes en skolebestyrelse. Skolebestyrelserne erstattede i 1990 skolenævnene, som var blevet indført i 1970'erne.

Det følger videre af dagtilbudslovens § 14, stk. 1, at forældre med børn i daginstitutioner og dagpleje efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4 og § 21, stk. 2, skal have adgang til at få oprettet en forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre.

Eftersom skolenævnene blev indført før det nuværende DUT-system, har Børne- og Undervisningsministeriet ikke et grundlag for at redegøre for, hvordan kommunerne i sin tid blev kompenseret for indførelsen af skolebestyrelser/skolenævn. Det samme gør sig gældende med forældrebestyrelser i dagtilbud.” Det vurderes dog umiddelbart vanskeligt at overføre samme model som med skolebestyrelser og forældrebestyrelser på dagtilbudsområdet til ældreområdet. Det skyldes blandt andet en forskel ift. til de pårørende, idet pårørende til ældre på plejehjem ikke har forældremyndigheden over 1 beboerne. Pårørende til beboere kan desuden bo langt væk fra plejehjemmet, og det kan derfor være nødvendigt, at der i bestyrelserne på plejehjem indgår frivillige eller andre lokale kræfter uden personlig tilknytning til beboere på plejehjemmet.

På den baggrund er det vanskeligt at foretage en vurdering af, hvad det vil koste at indføre bestyrelser på plejehjem efter samme model som forældrebestyrelser på skoler og dagsinstitutioner, hvor både pårørende og beboere har sæde.

0:000:00