1.

KPMG Acor Tax (KPMG) beder om, at det bekræftes, at CFC-indkomsten for et udenlandsk datterselskab skal opgøres efter realisationsprincippet vedrørende valutakursreguleringer på datterselskabets varedebitorer og varekreditorer, men at lagerprincippet kan tilvælges for valutadelen.

Kommentar Spørgsmålet ses ikke at vedrøre fortolkningen af de i lovforslaget foreslåede ændringer af CFC-reglerne, men derimod forståelsen af gældende regler, som ikke er foreslået ændret.

Som det fremgår af svaret på SAU L 89 – spm. 13, vil der for så vidt angår udenlandske datterselskaber kunne træffes et valg efter kursgevinstlovens § 25, stk. 4. Valget og betingelserne herfor følger reglerne i kursgevinstloven, og det ændrer lovforslaget ikke på.

2.

KPMG spørger, hvordan det skal oplyses til Skatteforvaltningen, hvis en opgørelse efter realisationsprincippet medfører CFC-beskatning, hvorimod en opgørelse efter lagerprincippet ikke medfører CFC-beskatning i en situation, hvor datterselskabet ikke tidligere har været underlagt CFC-beskatning, og der derfor heller ikke har været foretaget et valg om lagerbeskatning.

Kommentar Udgangspunktet er, at realisationsprincippet finder anvendelse ved opgørelse af gevinst og tab for fordringer på varedebitorer. Såfremt anvendelse af realisationsprincippet fører til CFC-beskatning, skal moderselskabet afgive oplysninger til Skatteforvaltningen i overensstemmelse hermed. Ønsker moderselskabet at anvende lagerprincippet for et datterselskab, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 4, skal dette oplyses til Skatteforvaltningen.

3.

KPMG spørger, om lagerprincippet er bindende i en situation, hvor datterselskabet i en årrække ikke opfylder betingelserne for CFC-beskatning, men hvor datterselskabet på et tidspunkt igen opfylder betingelserne for CFC-beskatning, hvis indkomsten opgøres efter lagerprincippet, men ikke efter realisationsprincippet.

Kommentar Det følger af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, at når lagerprincippet er valgt, kan valget heraf kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. Valget er således bindende, medmindre der er opnået tilladelse fra Skatteforvaltningen til at ændre princip.

4.

KPMG bemærker, at der kan udløses CFC-beskatning, hvis valutakurssikringskontrakter opgøres efter realisationsprincippet, mens de urealiserede valutakurstab på varedebitorerne eller -kreditorerne opgøres efter lagerprincippet.

Kommentar Det må forventes, at det enkelte moderselskab foretager en konkret vurdering af risikoen for beskatning som følge heraf, og at denne risikovurdering vil indgå ved selskabets beslutning om, hvilket valg der skal træffes efter kursgevinstlovens § 25, stk. 4.

5.

KPMG henviser til en situation, hvor et dansk moderselskab ikke opgør CFC-indkomsten for varedebitorer, og det efterfølgende viser sig, at valutakursgevinster på varedebitorer og -kreditorer overstiger 1/3 af den samlede indkomst, hvilket gør, at betingelserne for CFC-beskatning er opfyldt.

KPMG spørger, om det skal anses for groft uagtsomt, når moderselskabet på den baggrund har afgivet urigtige oplysninger til Skatteforvaltningen som følge af den manglende angivelse af CFC-beskatningen i oplysningsskemaet.

Kommentar Det er moderselskabet selv, der skal vurdere, hvorvidt/hvornår der er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at konkludere, at et konkret datterselskab ikke opfylder betingelserne for at være et CFC-selskab, herunder om det er nødvendigt for at afklare spørgsmålet, at der i relation til det konkrete selskab foretages en fuldstændig og nøjagtig opgørelse af CFCindkomsten og den samlede indkomst. Det vil derfor ikke være nødvendigt i alle tilfælde at lave en fuld indkomstopgørelse efter danske regler.

Om det må anses for groft uagtsomt, hvis der fejlagtigt ikke oplyses om CFC-beskatning ved indgivelse af oplysningsskemaet, vil – som det altid er tilfældet med hensyn til en uagtsomhedsvurdering – bero på en konkret vurdering af alle faktiske forhold og omstændigheder.