1. marts 2022 kl. 08.00Ministersvar
Christian Rabjerg Madsen svarer Nicolai Wammen
Christian Rabjerg Madsen (S) spørger finansministeren, Nicolai Wammen, om Nye Borgerliges ændringsforslag til finansloven for 2022
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 1, Spørgsmål 76
Vil ministeren med henvisning til svaret på L 1 - spørgsmål 57 oplyse, om Nye Borgerliges ændringsforslag til finansloven for 2022, jf. L 1 – bilag 11 lægger op til en vækst i det offentlige forbrug, som svarer til væksten i det demografiske træk i hver af de tre sektorer kommuner, regioner og staten?
Svar fra tirsdag den 1. marts 2022
I forbindelse med Økonomisk Redegørelse, december 2021 er der udarbejdet skøn for realvæksten i det offentlige forbrug i 2022. Der skønnes en realvækst i 2022 på 1,4 pct. Når der korrigeres for midlertidige forhold relateret til covid-19, skønnes realvæksten i det offentlige forbrug til 0,9 pct. i 2022.
Der skønnes ikke over realvæksten i det offentlige forbrug fordelt på offentlige delsektorer, jf. også Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 189 (L 1) af 10. september 2020.
Der tages således udgangspunkt i det samlede demografiske træk.
Det vurderes, at Nye Borgerliges foreslåede ændringsforslag indebærer en nedjustering af den reale offentlige forbrugsvækst svarende til omtrent 0,3 pct.-point.
Det afspejler primært, at flere reserver, der forudsættes udmøntet til offentligt forbrug, nedskrives, samt at bevillingen til Danmarks Radio reduceres. Inklusiv Nye Borgerliges foreslåede ændringsforslag opgøres skønnet for den reale offentlige forbrugsvækst således til -1,7 pct. og 0,6 pct. korrigeret for midlertidige forhold relateret til covid-19.
Det demografiske træk er opgjort til 0,5 pct. i 2022, jf. også svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (L 1).
Det bemærkes, at Nye Borgerliges foreslåede ændringsforslag isoleret set givet anledning til samlede merudgifter på omtrent 3 ¾ mia. kr. Der er ikke forudsat en håndtering af merudgifterne i svaret.
Det bemærkes, at det i ændringsforslagenes bemærkninger fremgår, at der for forslagene om forøgelse af ældrechecken, lempelse af elafgiften og lempelse af registreringsafgiften er taget udgangspunkt i provenueffekter før tilbageløb og adfærd.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K Tages der højde for Nye Borgerliges egne skøn for effekten af tilbageløb og adfærd ved forslagene, jf. bemærkningerne til ændringsforslagene, vil de samlede ændringsforslag være omtrent udgiftsneutrale.
Det bemærkes endvidere, at forslaget om at nedskrive 35.11.01 Merudgifter ved nye bevillingsforslag vil begrænse muligheden for at finansiere nye uforudsete, aktivitetsafledte eller ekstraordinære merudgifter, der opstår i løbet af finansåret.
Der skønnes ikke over realvæksten i det offentlige forbrug fordelt på offentlige delsektorer, jf. også Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 189 (L 1) af 10. september 2020.
Der tages således udgangspunkt i det samlede demografiske træk.
Det vurderes, at Nye Borgerliges foreslåede ændringsforslag indebærer en nedjustering af den reale offentlige forbrugsvækst svarende til omtrent 0,3 pct.-point.
Det afspejler primært, at flere reserver, der forudsættes udmøntet til offentligt forbrug, nedskrives, samt at bevillingen til Danmarks Radio reduceres. Inklusiv Nye Borgerliges foreslåede ændringsforslag opgøres skønnet for den reale offentlige forbrugsvækst således til -1,7 pct. og 0,6 pct. korrigeret for midlertidige forhold relateret til covid-19.
Det demografiske træk er opgjort til 0,5 pct. i 2022, jf. også svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (L 1).
Det bemærkes, at Nye Borgerliges foreslåede ændringsforslag isoleret set givet anledning til samlede merudgifter på omtrent 3 ¾ mia. kr. Der er ikke forudsat en håndtering af merudgifterne i svaret.
Det bemærkes, at det i ændringsforslagenes bemærkninger fremgår, at der for forslagene om forøgelse af ældrechecken, lempelse af elafgiften og lempelse af registreringsafgiften er taget udgangspunkt i provenueffekter før tilbageløb og adfærd.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K Tages der højde for Nye Borgerliges egne skøn for effekten af tilbageløb og adfærd ved forslagene, jf. bemærkningerne til ændringsforslagene, vil de samlede ændringsforslag være omtrent udgiftsneutrale.
Det bemærkes endvidere, at forslaget om at nedskrive 35.11.01 Merudgifter ved nye bevillingsforslag vil begrænse muligheden for at finansiere nye uforudsete, aktivitetsafledte eller ekstraordinære merudgifter, der opstår i løbet af finansåret.
Ældre
