Beskæftigelsesindsatsen skal være målrettet og understøtte, at flest mulige borgere kommer i arbejde eller fastholdes på arbejdsmarkedet. Det er således centralt, at lovgivningen på beskæftigelsesområdet ikke er unødig bureaukratisk, og at lovgivningen ikke begrænser jobcentrenes muligheder for at hjælpe borgerne i job.

Det var bl.a. disse hensyn som lå til grund for aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, som blev indgået i 2018.

Regeringen har igangsat en kritisk gennemgang af en række store reformer på beskæftigelsesområdet, herunder reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013 samt reformen af sygedagpengesystemet fra 2014. I den forbindelse er der bl.a. fokus på at gå reformerne efter i sømmene og justere, hvor reglerne kan gøres mere enkle, så de er nemmere at forstå for borgerne og nemmere at administrere i kommunerne.

Herudover har regeringen, sammen med de øvrige partier bag Aftale om ret til tidlig pension fra oktober 2020, iværksat en proces for nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. Denne har som mål at forenkle beskæftigelsesindsatsen, så jobcentrene bruger ressourcerne der, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn.

I 2021 indgik partierne første delaftale, der bl.a. har til formål at lempe proceskravene i indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere, så der er mere fleksible rammer for at tilrettelægge den rette indsats. Desuden får ledige mulighed for at afholde samtaler telefonisk eller over video efter seks måneders ledighed. Herved får borgerne en større fleksibilitet og mulighed for selv at vælge mødeformen ved en samtale.

Regeringen har et vedvarende fokus på, hvordan der kan skabes yderligere forenklinger af beskæftigelsessystemet til gavn for kommuner og borgere.