Henning Hyllested
 svarer 
Trine Bramsen

Henning Hyllested (EL) spørger transportministeren, Trine Bramsen, om ministeren vil redegøre for baggrunden for, at forslaget bemyndiger ministeren til at kunne fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, herunder at afgørelserne ikke kan påklages

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 112, Spørgsmål 1
Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at forslaget bemyndiger ministeren til at kunne fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, herunder at afgørelserne ikke kan påklages? Og vil ministeren eksplicit forklare, hvorfor det vurderes nødvendigt at kunne fjerne klageadgangen? Der henvises til §15, stk. 2.

Svar fra fredag den 25. februar 2022
Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at forslaget bemyndiger ministeren til at kunne fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, herunder at afgørelserne ikke kan påklages?

Og vil ministeren eksplicit forklare, hvorfor det vurderes nødvendigt at kunne fjerne klageadgangen? Der henvises til §15, stk. 2.

Svar:

Det påtænkes at delegere kompetencen til at fastsætte og administrere de regler, der udspringer af AFI-direktivet, til Færdselsstyrelsen. Færdselsstyrelsen vil bl.a. få til opgave at udstede regler om tekniske specifikationer og brugerinformation om infrastruktur for alternative drivmidler, ligesom Færdselsstyrelsen vil skulle føre tilsyn med overholdelsen af reglerne. Lovforslaget indeholder derfor regler om, at transportministeren kan bemyndige myndigheder under Transportministeriet til at udøve ministerens beføjelser efter loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf og om, at ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet efter loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, herunder at afgørelserne skal påklages inden en bestemt frist, eller at afgørelserne ikke kan påklages.

Det er ikke fastsat i lovforslaget, at rekursmuligheden fjernes. I den gældende AFI-lov er der en tilsvarende mulighed for at afskære klageadgangen, men denne adgang er ikke i dag udnyttet.

I lovforslagets bemærkninger lægges der dog op til, at det kan være hensigtsmæssigt at afskære klageadgangen, da størstedelen af de afgørelser, som vil kunne træffes, vil være af teknisk karakter og derfor vil forudsætte en betydelig teknisk indsigt på området.

Side Denne tekniske indsigt har Transportministeriets departement ikke.

Hvis rekursmuligheden afskæres ved bekendtgørelse, gælder det forvaltningsretlige princip om remonstration fortsat. Der vil dermed fortsat være en forpligtelse til at genoptage en sag, hvis en part har nye relevante oplysninger, eller hvis sagen ikke er blevet tilstrækkeligt oplyst. Færdselsstyrelsens opgavevaretagelse skal i øvrigt ligge inden for de rammer, som lovforslaget og AFI-direktivet fastlægger, ligesom Færdselsstyrelsen som en offentlig myndighed er underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler og principper.

De foreslåede bestemmelser om klageadgang begrænser ikke den almindelige domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser efter grundlovens § 63.
0:000:00