svarer 
Astrid Krag

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget spørger social- og ældreministeren, Astrid Krag, om ministerens kommentar til henvendelsen af 11/5-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 143, Spørgsmål 1
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 11. maj 2022 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum, jf. B 143 - bilag 1.

Svar fra onsdag den 25. maj 2022
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 11. maj 2022 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum, jf. B 125 - bilag 4.” Svar:

I henvendelsen sammenstilles en række tekstuddrag m.v. med henblik på at anskueliggøre forskellig anvendelse af begrebet ”forældrefremmedgørelse” som afsæt for et forslag om iværksættelse af en faglig belysning af begrebet.

Det er i min optik mindre væsentligt, hvad man præcist kalder det, når to voksne ikke kan finde ud af at blive skilt på en ordentlig måde. Det vigtigste er, at myndighederne gør, hvad der er muligt for og har redskaberne til at skærme børnene, som er dem, de voksnes konflikt går ud over. Endvidere skal der i disse sager ske en grundig afdækning af familiens situation.

Der er derfor efter min opfattelse ikke grundlag for at iværksætte den belysning, der efterspørges i henvendelsen.

For god ordens skyld skal det bemærkes, at Familieretshuset tidligere har oplyst, at udenlandske undersøgelser peger på, at det ikke er fyldestgørende at bruge begrebet ”forældrefremmedgørelse” i en professionel kontekst, da det er ufuldstændigt i forhold til de dynamikker, der er på spil i familien.
0:000:00