svarer 
Astrid Krag

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget spørger social- og ældreministeren, Astrid Krag, om ministerens kommentar til henvendelsen af 17/5-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 143, Spørgsmål 2
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 17. maj 2022 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum, jf. B 143 - bilag 4.

Svar fra onsdag den 25. maj 2022
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 17. maj 2022 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum, jf. B 143 - bilag 4.” Svar:

Det fremgår af den vedlagte henvendelse, at borgeren har stillet en række konkrete spørgsmål til Socialstyrelsen, som selvfølgelig vil blive besvaret. I mit svar nedenfor vil jeg redegøre for, hvad der generelt følger af servicelovens regler på området.

Jeg kan indledningsvist oplyse, at det følger af servicelovens § 154, at enhver, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

Derudover gælder der en særligt skærpet underretningspligt for personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv. Den skærpede underretningspligt følger af servicelovens § 153 og indebærer bl.a. en pligt til at underrette kommunen, hvis man under udøvelsen af opgaven får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte.

Der kan være forskellige årsager til, at der opstår en bekymring for et konkret barn eller ung. Det kan fx skyldes, at man bliver opmærksom på, at et barn udsættes for psykisk vold eller overværer vold i hjemmet.

Det er kommunens ansvar at behandle alle indkomne underretninger og vurdere, om de giver anledning til konkrete handlinger, eksempelvis at foretage en udredning af barnets eller den unges eller familiens behov. Kommunen skal i den forbindelse inden for 24 timer efter, at en underretning er modtaget, vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, således at der straks skal iværksættes en indsats.

Det følger af servicelovens § 50, at hvis det må antages, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte, skal kommunen undersøge barnets eller den unges 1 forhold. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.

Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom, skal kommunen til brug for den børnefaglige undersøgelse benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet.

Den børnefaglige undersøgelse har til formål at afdække barnets og familiens ressourcer såvel som problemer. For at sikre en tidlig indsats skal undersøgelsen i udgangspunktet afsluttes senest fire måneder efter, at kommunen bliver opmærksom på, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte. Undersøgelsen skal således munde ud i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger til støtte for barnet eller den unge, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være.

Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse.
0:000:00