Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiet i perioden 2019-2020 gennemførte en kvantitativ analyse af drabssager i Danmark registreret i perioden 2008-2017. Analysen viser, at der i perioden er begået i gennemsnit 44 drab om året fordelt på i gennemsnit 40 drabssager, og at opklaringsprocenten er på 87 pct. Opklaringsprocenten dækker over andelen af drabssager, hvor en eller flere personer er dømt for drab eller dømt for overtrædelse af en anden bestemmelse i straffeloven, der kan henføres til den handling, der forårsagede dødsfaldet, f.eks. vold med døden til følge.

Opklaringsprocenten omfatter også sager, hvor den formodede gerningsperson har begået selvmord og derfor ikke kan retsforfølges. Det bemærkes i den forbindelse, at én drabssag kan dække over flere dræbte personer, og at opgørelsen dermed ikke angiver uopklarede drab opgjort på antallet af dræbte personer.

Rigspolitiet har ikke foretaget nogen nyere analyse af drabssager i Danmark og skal i den forbindelse bemærke, at det ikke på baggrund af oplysninger i politiets sagsstyringssystem (POLSAS) eller ved anden elektronisk sammenstilling af tilgængelige oplysninger i politiet er muligt at foretage et udtræk over antallet af uopklarede drab og antallet af drab begået i alt i Danmark de seneste 10 år.

Tilvejebringelse af de ønskede oplysninger forudsætter en manuel gennemgang af alle sager vedrørende anmeldelser om drab samt alle yderligere anmeldelser, hvor en person er afgået ved døden, registreret i POLSAS de seneste 10 år. Rigspolitiet har ikke fundet grundlag for at iværksætte en sådan manuel gennemgang. Der er ved denne vurdering lagt vægt på dels, at anmeldelser om drab ikke nødvendigvis er registreret ens i politikredsene, dels at vurderingen af, hvorvidt der er tale om et drab, og hvorvidt drabet kan defineres som uopklaret, forudsætter indhentelse af oplysninger om bl.a. efterfølgende retsforfølgning og domfældelse i sagerne, ligesom vurderingen i et vist omfang beror på et fagligt skøn, der kan variere politikredsene imellem.

I forlængelse af ovenstående kan Rigspolitiet oplyse, at Afdelingen for Kvalitetssikring af Drabssager i National Enhed for Side 2/3 Særlig Kriminalitet (NSK) gik i drift den 1. januar 2023. En af afdelingens opgaver er at have overblik over alle drabssager, og med afdelingens monitering af drabsområdet vil Rigspolitiet på sigt via indhentelse af bidrag fra NSK være i stand til at besvare spørgsmål om antal drab og antal uopklarede drab.” Det kan supplerende oplyses, at Justitsministeriet i 2020 udgav rapporten ”Typer af drab i Danmark”. Det fremgår af rapporten, at der ikke er identificeret en formodet gerningsperson i 20 ud af 210 drab (talt på ofre) begået i perioden 2012-2016. Dette svarer til en opklaringsprocent på 90,5 pct.

Forskelle mellem opgørelsen i Justitsministeriets rapport og opgørelsen i Rigspolitiets analyse kan bl.a. henføres til forskellige opgørelsesperioder, og at Justitsministeriets opgørelse af drab, hvor gerningspersonen ikke er identificeret, er talt på dræbte personer, mens Rigspolitiets opgørelse af uopklarede drab er talt på drabssager, som kan dække over flere dræbte personer.

Justitsministeriet arbejder aktuelt på en opdatering af rapporten fra 2020, som forventes offentliggjort inden udgangen af 2023. Der vil i den forbindelse også blive udarbejdet en opdateret opgørelse over antallet af drab, hvor der ikke er identificeret en formodet gerningsperson.

Side 3/