svarer 
Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesudvalget spørger beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen, om kommentar til henvendelsen af 16/3-23 fra Rejsearbejdere.dk om at seksuel chikane kan påvises gennem en troværdig partsforklaring

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 31, Spørgsmål 1
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 16/3-23 fra Rejsearbejdere.dk, om at seksuel chikane kan påvises gennem en troværdig partsforklaring, jf. L 31 - bilag 7?

Svar fra tirsdag den 21. marts 2023
Rejsearbejdere.dk bemærker i deres henvendelse til lovforslaget (L 31) to forhold, som vedrører henholdsvis muligheden for at den krænkede kan søge godtgørelse af den medarbejder, der har udøvet krænkelsen, samt muligheden for at faktiske omstændigheder i sager om seksuel chikane kan påvises gennem en troværdig partsforklaring.

Rejsearbejderne.dk bemærker, at det må forventes, at med lovforslagets vedtagelse vil der blive åbnet for mange mulige erstatningssager.

Desuden forventer Rejsearbejderne.dk, at forslagets del omkring troværdig partsforklaring vil give problemer. Der spørges til, hvordan domstolen vil dømme to personer, der er på arbejde i samme rum eller lokaler på samme tid, uden andre vidner er til stede.

Lovforslaget (L 31) bygger på ”Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser” af 4. marts 2022, som indeholder en række initiativer, der bl.a. skal gennemføres ved lovgivning.

Med L 31 tydeliggør vi i lovgivningen, at retten kan lægge vægt på partsforklaringer ved vurderingen af, om der er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet seksuel chikane.

Baggrunden herfor er, at i nogle sager om seksuel chikane er der ikke vidner til stede eller andet bevismateriale, der underbygger, at seksuel chikane har fundet sted. Partsforklaringer kommer derfor til at spille en central rolle i domstolenes bevisbedømmelse. Formålet med lovændringen er at kodificere den retspraksis, som i vidt omfang er gældende i dag.

Der er dermed ikke tilsigtet nogen ændring af gældende ret, hvor partsforklaringer allerede i dag indgår i bevisførelsen og efter omstændighederne kan være tilstrækkeligt til at skabe en formodning om forskelsbehandling, som det efterfølgende er op til modparten at afkræfte. Men lovforslaget vil tydeliggøre dette.

Lovforslaget griber desuden ikke ind i den fri bevisbedømmelse. Rettens bevisbedømmelse vil dermed altid være en konkret og individuel vurdering, der er baseret på, hvad der er kommet frem under bevisførelsen, og lovændringen, hvor det tydeliggøres, at der kan lægges vægt på troværdige partsforklaringer, binder således ikke retten i forhold til, hvordan beviserne skal vægtes i den konkrete sag.
0:000:00